De arbejdsløse skal leve op til krav eller straffes - det offentlige slipper uden påtale

Beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen: Straffer de arbejdsløse
for ikke at leve op til krav, men ignorerer
når det offentlige - bl.a. hendes eget
ministerie - gør det samme.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har indført skrappere krav til kontanthjælpsmodtagere: Hvis ikke de søger nok jobs og søger "bredt, intensivt og realistisk", bliver der trukket i kontanthjælpen ved kasse 1.

Men mens kontanthjælpsmodtagerne skal straffes for ikke at gøre en indsats for at mindske arbejdsløsheden, slipper Mette Frederiksens eget ministerium afsted med præcis det samme - helt ustraffet. Og rigtig mange offentlige institutioner med hende.

Det offentlige skal oprette
stillinger til ledige, men gør det ikke
Siden 2009 har alle offentlige institutioner haft pligt til at oprette en vis mængde løntilskudsjobs. Det er stillinger, der er øremærket til ledige.

Men stillingerne bliver i stort omfang slet ikke bliver oprettet. Af alle landets ministerier, regioner og kommuner er det kun Kultur- og Udenrigsministeriet samt Randers og Skive kommune, der har opfyldt deres kvoter (nb: august 2013). Alle andre offentlige institutioner blæser det tilsyneladende en lang march, og mangler at oprette mellem 20 og 93 procent af deres løntilskudsstillinger.

Mette Frederiksens eget Beskæftigelsesministerium skal oprette 46 jobs, men er for tiden 17,2 stillinger bagefter. Ovre hos Margrethe Vestager i Økonomi- og Indenrigsministeriet mangler man stadig at oprette 20 ud af 30 påbudte stillinger. Det var Margrethe Vestager der forsvarede regeringens nedskæringer overfor de arbejdsløse med, at "der godt må være en tilskyndelse til at gribe nogle af samfundets muligheder." Javel. Kunne ministeren mon tænke sig fx at starte med at oprette de muligheder, hun har pligt til?

Ingen straf for offentlig dovenskab
Men der er heller ingen sanktioner overfor det offentlige. Det har ingen konsekvenser for nogen, at en kommune, en region eller et ministerie ikke er med til at bekæmpe arbejdsløsheden og få folk i arbejde. Her er der ingen, der bliver trukket i løn, fyret eller påtalt.

Den lov, som påbyder det offentlige at oprette løntilskudsstillinger, hører under Beskæftigelsesministeriet - Mette Frederiksens eget ministerie. Det er derfor også hende, der i sidste ende afgør, hvor mange stillinger der skal oprettes hvor. Og Arbejdsmarkedsstyrelsen, som hvert kvartal skriver op, hvor mange arbejdspladser det offentlige ikke har fået oprettet - ja, den hører også under Beskæftigelsesministeriet. Så hele problemet ligger på Mette Frederiksens bord. Alligevel har hun ikke taget det op.

Vil Mette Frederiksen indføre sanktioner overfor sig selv?
I parentes bemærket forsvarede Mette Frederiksen de såkaldte nyttejob, hvor kontanthjælpsmodtagere skulle samle hundelorte op, med at sige at nyttejobs ville "fremme oplevelsen af, at det er godt at have et arbejde og at gøre nytte for andre." Men helst ikke i hendes egne kontorgange, altså.

Straffe de arbejdsløse, hvis vi ikke synes de søger nok jobs? Naturligvis skal vi det!
Selv stille de jobs til rådighed, vi har pligt til? Njah, skal det nu også være nødvendigt ...

Jeg venter for øjeblikket på svar fra Mette Frederiksen på, hvorvidt hun overvejer at indføre sanktioner overfor de offentlige institutioner, der ikke gør en aktiv indsats for at bekæmpe den ledighed, som hun kalder "fortsat en af Danmarks største udfordringer." Når de arbejdsløse skal gøre en solid indsats for at undgå straf, kan man vel forlange det samme af dem, der har pligt til at oprette stillinger, så der faktisk er noget arbejde at søge.

Se her, hvor få løntilskudsstillinger staten har oprettet
- de samme tal for kommunerne
- og for regionerne

CEPOS-påstand: Omfordeling skader arbejdsmoralen. Men det passer (heller) ikke

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har siden 2005 arbejdet for et samfund for de velhavende. Et "fuck you, I got mine!"-samfund. Et hver-for-sigfund. De er gode til at lyde overbevisende, selv når deres argumenter er noget vrøvl. Og de er ligelade med om de vrøvler, så længe de kan forlange at topskatterne skal sænkes. Jeg er træt af dem. Riv masken af CEPOS nu. -- #4:

Netavisen Pio giver endnu et eksempel på, at CEPOS er så uvederhæftige, at de ikke er værd at lytte til:
Da Cepos fuppede journalisterne | | Netavisen Pio

Lars Wernblad Hansen: Medierne slugte råt den liberalistiske propaganda om, at omfordeling og velfærd skader arbejdsmoralen. Men Cepos’ undersøgelse er bogstaveligt talt et sammenkog af halve sandheder.
...
Helt konkret har Cepos undersøgt sammenhængen mellem to spørgsmål i internationale spørgeundersøgelser (WVS/EVS) og graden af omfordeling i et land. De to spørgsmål går på, hvor højt respondenterne vægter ’hårdt arbejde’ som værdi i forhold til børneopdragelse, og hvordan respondenterne vægter arbejde i forhold til fritid.
Cepos hævder på baggrund af undersøgelsen at have dokumenteret, at jo mere omfordeling i et land, jo færre af respondenterne i landet vil svare, at de mener arbejde er en vigtig værdi i børneopdragelsen, og at de vægter arbejde frem for fritid. Cepos glemmer dog at fortælle er, at den sammenhæng faktisk kun eksisterer i halvdelen af de undersøgelser, man har foretaget.
...
Så lad os her til slut forsøge at hjælpe Cepos lidt og undersøge, om man fx i Danmark over de sidste ti år kan finde en sammenhæng mellem ændringer i omfordeling og ændringer i arbejdstid. Tal fra tænketanken Cevea viser, at den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark faldt med cirka 4 procent op gennem 00’erne, fra knap 36½ time i 2001 til 35 timer i 2010.
Ud fra Cepos’ rationale må det jo skyldes, at der er blevet mere omfordeling i Danmark de sidste ti år, så folk er blevet mere dovne og slapper mere af. En række undersøgelser – eksempelvis her, her og her – peger dog på, at det stik modsatte er tilfældet. Det tyder på, at der nok er andre forhold end blot graden om omfordeling, der spiller ind på spørgsmålet om, hvor meget man ønsker at arbejde.
...
Det er altså et godt stykke fra sandheden, når flere medier skriver, at ”Velfærd gør danskerne dovne og fattige”. For det første fordi sammenhængen kun eksisterer når man bruger en bestemt indikator for velfærdsstat, nemlig Gini-koefficienten. For det andet fordi danskerne kun indgår i en mindre del af undersøgelsen. For det tredje fordi Cepos måske nok dokumenterer et sammenfald når man måler på tværs af lande, men ikke en sammenhæng.

Og desuden - som jeg har skrevet tidligere, er der ikke engang en sammenhæng mellem hvor mange timer man arbejder og hvor godt et land klarer sig, så hvor vil de egentlig hen med deres snak om arbejdsmoral? CEPOS er som sædvanlig på glatis, både med hensyn til hvad de vil bevise og hvordan de prøver at bevise det. Har den snakke-tank overhovedet nogensinde givet et væsentligt bidrag til debatten?

Sproget er ikke bare ord, sproget er en verden ... i forandring

Den engelske psykolog Oliver James har en klumme i the Guardian, og skriver her om sprog:
So, here's a carefully packaged sentence that shows me in my best light | guardian.co.uk

(...) public figures and now members of the general public have started prefacing something they are about to say with the word "so" when it is a packaged exercise in self-presentation.

You may think this is a trivial matter but remember George Orwell's famous exhortations about the importance of the use of language in public life. As he showed in his book 1984, language can be manipulated to change reality.

(...) I think all this So-ing may be a symptom of broader trends. It is a fact that we have become what Erich Fromm characterised as marketing characters in a marketing society. Such characters experience themselves as commodities whose value and meaning are externally determined. They define themselves by having rather than being, by what they own, not who they are. This homo consumens is a thing to be bought and sold, just like a house or a car.

In a society where people market themselves as commodities, starting a sentence with 'so' signals a desire to impress.

Jeg kan ikke finde en dansk parallel til lige ordet 'so', men jeg har lagt mærke til en generel tone, hvor folk kan beskrive deres oplevelser med et ordvalg, der halvvejs får det til at lyde som en reklame-speak - en reklame for dem selv som unikke individer. I modsætning til halvfjerdserne og firserne, hvor taleren var i baggrunden, og fokus var på kritik og skepsis overfor det emne, man talte om. Tiderne skifter hele tiden.

Hm. Og nu på jagt efter eksempler...

Nysprog anno 2013

Det samfund, vores folkevalgte ledere prøver at vedligeholde, bryder sammen uden en hvis mængde arbejdsløshed. Alligevel taler de, som om arbejdsløshed er noget man frivilligt vælger; noget, man kan slippe for i morgen; noget, som alt for mange mennesker er godt tilfredse med at bruge deres tid på.

Det er så åbenlyst og skamløst en frækhed, at en enkelt stemme som denne blogger føler sig magtesløs, og bliver nødt til at kalde på hjælp fra anerkendte autoriteter. Hit it, George:

Gribe nogle af samfundets muligheder? Jeg får, som arbejdsløs, lyst til at skrige HVOR ER DEEEEEEEEE?
Og - et passivt liv på overførselsindkomst? Et passivt liv? Mit liv er sgu ikke passivt, din fuckin mæfikke - dit liv er passivt, for du accepterer helt passivt alle de fordomme om de arbejdsløse som bliver kolporteret af Dem Der Ejer Produktionsmidlerne - og som vi alle sammen ved (også dig, Margrethe Vestager, for du har læst de skrifter jeg snakker om), så sidder Dem Der Ejer Produktionsmidlerne også på Kulturen: På de historier, der bliver fortalt om hvordan samfundet hænger sammen og fungerer.

Vi har brug for modhistorier til alle historierne om Dovne Robert etc.:
Her er historien om dengang 'da arbejdsløshed blev selvforskyldt' - "Det var det ikke i 1970’erne, og det var først et stykke op i 1980’erne, at nyliberale ideer om arbejdsløshed begyndte at slå igennem i Danmark." Vendepunktet var en vismandsrapport fra 1988.

Kronik i Politiken af 3Fs forbundsformand og forbundssekretær - de skriver bl.a. om Flittige Frits, der har søgt 1500 (et tusinde fem hundrede) jobs og ikke fået et: 

Arbejdsgivervenlige medier stempler ledige danskere som dovne. Historierne tåler ikke et faktatjek.

Et KÆMPE bål af tre en halv million tusindkrone-sedler ...

... det er, hvad danske kommuner har lavet i år. Fordi de tror de kan spare penge på at fjerne forebyggelse hos børn og unge: 

Næsten en halv mia. kr. forventer kommunerne at spare på udsatte børn og unge, viser budgettal for 2013.

- Altinget.dk: Sparekniv skærer dybest hos udsatte børn

Men det er ikke en besparelse, for vi kommer til at bruge de samme penge plus 3,5 milliarder kroner på de samme børn - bare længere ude i fremtiden. Kommunernes "besparelse" svarer altså til at lægge tre en halv million tusindkrone-sedler i en stor bunke og sætte ild til dem.

Besparelsen går ud på at sætte børn med seriøse psykiske problemer i plejefamilier, i stedet for at sætte dem på behandlingshjem. Men de her børn er fucked up i en grad, så en plejefamilie bare ikke hjælper en meter.

Derfor kommer de her børn til at vokse op og blive fucked up voksne i en blanding af kriminalitet, stofmisbrug og overførselsindkomst. I Sverige har de regnet på hvad det vil koste:

- Meget forenklet kan man sige, at hvis vi satser 500.000 på et lille barn, der har problemer i skolen - og det er en stor satsning - lykkes det så i to procent at vende udviklingen til det bedre, så har den her investering kunnet betale sig, siger den svenske nationaløkonom Ingvar Nilsson.

Også penge at spare i Danmark

Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, har overført de svenske tal til danske forhold. Her viser regnestykket, at en merinvestering på fire milliarder ville kunne give en besparelse i omegnen af 15-17 milliarder kroner. (Kriminelle koster kassen - dr.dk/DR1/Penge)

Eller på formel: (udgift i år) x 4 = (besparelse i fremtiden). Hvis man kører regnestykket den anden vej, bliver det (besparelse nu) x 4 = (udgift i fremtiden). Og så har vi det fantastiske billede af millioner af brændende tusindkrone-sedler...

Hæv skatterne nu, så vi får råd til at forebygge. Det er det billigste på langt sigt.

CEPOS argumenterer ikke - de påstår uden beviser

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har siden 2005 arbejdet for et samfund for de velhavende. Et "fuck you, I got mine!"-samfund. Et hver-for-sigfund. De er gode til at lyde overbevisende, selv når deres argumenter er noget vrøvl. Og CEPOS er ligelade med om de vrøvler, så længe de kan forlange at topskatterne skal sænkes. Jeg er træt af dem. Riv masken af CEPOS nu. -- #3:

Det er ikke kun mig, der synes at der ikke er noget indhold i CEPOS' indspark i samfundsdebatten. Allerede i 2006 gav fem 'Master i Professionel Kommunikation'-studerende fra RUC et akademisk syrebad til CEPOS' propaganda, med denne projektrapport: Et par borgerlige ord fra CEPOS - diskursanalyse af politisk kommunikation.

Her analyserer de et par tekster fra CEPOS, og bemærker blandt andet, at "begge tekster indeholder eksempler på påstande, hvis rygdækning mangler". Eller med andre ord: Hey CEPOS, det er jo bare noget I siger!

Rapportens konklusion er, at med undtagelse af specifikt økonomiske forhold får CEPOS deres synspunkter igennem ved ganske simpelt at påstå, påstå og blive ved med at påstå, uden overhovedet at forsøge at underbygge deres påstande.

CEPOS er med andre ord ikke en tænke-tank. Det er en Panzer-tank. Vil vi have sådan en i dansk politik?

Intet demokrati uden respekt for modstanderen
Det gør mig så harm. Hvis det her demokrati skal fungere, så bliver man nødt til at have en moral. Man bliver nødt til at argumentere i god tro, give plads til modsatte synspunkter, lytte når modstanderen taler, indrømme når man har det svagere argument, og selv sørge for kun at føre sobre argumenter på banen.

Hvis det er i orden at snyde, lyve, fordreje, manipulere og overdøve - hvis vi ikke længere har respekt for hinanden - så kan vi lige så godt bare kaste stemmeurnerne i havnen, begynde at slås og finde ud af, hvem der faktisk er den stærkeste.

Gad vide hvad CEPOS' cheføkonom Mads Lundby Hansen (billedet herunder) ville synes om dén måde at klare tingene på?

Cepos: Regnestykket behøver ikke hænge sammen, bare topskatten bliver sænket

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har siden 2005 arbejdet for et samfund for de velhavende. Et "fuck you, I got mine!"-samfund. Et hver-for-sigfund. De er gode til at lyde overbevisende, selv når deres argumenter er noget vrøvl. Og de er ligelade med om de vrøvler, så længe de kan forlange at topskatterne skal sænkes. Jeg er træt af dem. Riv masken af CEPOS nu. -- #2:

CEPOS' cheføkonom Mads Lundby Hansen vil have flere til at læse til læge, fordi læger i gennemsnit tjener mange penge - og derfor på papiret bidrager mere til samfundet end fx arkitekter.
    Han vil styre styre folk ind på "de rette uddannelser" ved at opkræve 5-10.000 kroner pr. semester, for så skal folk da nok begynde at tænke over, hvor pengene skal komme tilbage fra i sidste ende. Og så, mener han, vil folk hellere læse til læge, fordi der tilsyneladende er mange penge i det fag.

Men når læger i gennemsnit tjener mange penge, er det ikke kun på grund af en høj løn. Det er i høj grad også fordi der er meget få arbejdsløse læger, som kan trække ned i gennemsnittet.

Hvis vi fik flere læger, ville den enkelte naturligvis have mindre at lave og altså tjene færre penge, og så ville den gennemsnitlige indkomst pr. læge falde, og vi ville være lige vidt. Det er matematik for burhøns. Men åbenbart ikke for CEPOS-økonomer.

Men det er heller ikke så vigtigt for cheføkonom Mads Lundby Hansen - så længe han (igen, igen, igen) kan sige at det er nødvendigt med "en afskaffelse af topskatten."

Ugebrevet A4 - Skal samfundet bestemme studiet?

CEPOS-påstand om arbejdstid og konkurrenceevne er lodret forkert

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har siden 2005 arbejdet for et samfund for de velhavende. Et "fuck you, I got mine!"-samfund. Et hver-for-sigfund. De er gode til at lyde overbevisende, selv når deres argumenter er noget vrøvl. Og de er ligelade med om de vrøvler, så længe de kan forlange at topskatterne skal sænkes. Jeg er træt af dem. Riv masken af CEPOS nu. -- #1:

CEPOS er virkelig gode demagoger - de kan kunsten at fyre en holdning af, så den virker informeret og objektiv. Men så snart man piller bare lidt ved deres argumenter falder de fra hinanden, og der er ikke andet tilbage end et uunderbygget krav om at topskatten skal sænkes. Som for eksempel her – i en historie fra EPN.dk, De fleste arbejder mere end danskerne:
    OECD har samlet tal for, hvor meget folk arbejder i forskellige lande. Danmark ligger i sjok-holdet som femtesidst på listen. Det er direktøren for CEPOS ikke glad for:

"Det er et problem, hvis vi har en svækket arbejdskultur, for det skader vores konkurrencedygtighed ude i verden," siger Martin Ågerup, der er direktør i den liberale tænketank Cepos, til epn.dk.

Ja, det lyder jo farligt med sådan en svækket arbejdskultur. Det lugter af tæring efter længere tids sygeleje og inaktivitet.

Men Martin Ågerup henvender sig til vores følelser med sin beskrivelse, ikke til vores fornuft. For hvis han havde gjort det - fx med tal for, hvor meget vores konkurrenceevne var skadet - havde han ikke haft nogen sag.

Danmark er et af de MEST konkurrencedygtige lande i verden
Der er nemlig ingen som helst sammenhæng mellem hvor mange timer man arbejder, og hvor konkurrencedygtig man er. Det er en sammenhæng, som Martin Ågerup opfinder ud i den blå luft, mens han snakker med journalisten!

Selvom vi arbejder mindre end næsten alle andre, så er Danmark stadig, ifølge en analyse fra World Economic Forum, det 8. mest konkurrencedygtige land i verden. Vi er lige præcis overgået af Holland og Tyskland, hvor man arbejder endnu mindre end i Danmark!
     Sydkorea har den højeste arbejdstid i verden, men ligger nede på en 24. plads på konkurrencedygtighed. Og i verdens mest konkurrencedygtige land Schweiz arbejder de ikke meget mere end vi gør herhjemme.

Den sammenhæng, som Martin Ågerup postulerer, er en fiktion. Men han har ingen skrupler over at bruge fiktion som argument for sit egentlige budskab - at topskatten skal sænkes:

"Danskerne arbejder så meget, som det giver mening for dem. Derfor nytter det ikke noget, at man indfører 12 minutters ekstra arbejdsdage eller sløjfer et par helligdage. Tilskyndelsen til at arbejde mere bliver kun større, hvis man ser på incitamenterne for at arbejde mere, bl.a. ved at sænke marginalskatten."

Det er da uærlig snak, der vil noget. Især når lavere topskat aldrig kan blive et incitament for de 85 procent af danskerne, der ikke betaler topskat!

Flere i arbejde giver mere konkurrencedygtighed
Her kunne man så lukke og slukke Martin Ågerup. Men der er et andet sammenfald i de her undersøgelser, som Martin Ågerup ignorerer: Nemlig mellem et lands konkurrencedygtighed og hvor mange mennesker, der har arbejde.
     OECD har også set på beskæftigelsesfrekvensen - altså hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der arbejder. Og i begge tilfælde ligger Schweiz i toppen.

Altså: Jo flere mennesker i arbejde, desto større konkurrencedygtighed.

Martin Ågerups budskab er kort og godt "Arbejd mere!" - arbejdstimerne skal koncentreres på færre hænder. Men tallene siger det stik modsatte - "Arbejd mindre, så flere kan få et arbejde!"
    Den bliver selvfølgelig helt umulig at kæde sammen med CEPOS' mantra om at topskatten bør sænkes - men det er nok også ligemeget, når man nu selv er top-lønnet.