CEPOS-påstand: Omfordeling skader arbejdsmoralen. Men det passer (heller) ikke

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har siden 2005 arbejdet for et samfund for de velhavende. Et "fuck you, I got mine!"-samfund. Et hver-for-sigfund. De er gode til at lyde overbevisende, selv når deres argumenter er noget vrøvl. Og de er ligelade med om de vrøvler, så længe de kan forlange at topskatterne skal sænkes. Jeg er træt af dem. Riv masken af CEPOS nu. -- #4:

Netavisen Pio giver endnu et eksempel på, at CEPOS er så uvederhæftige, at de ikke er værd at lytte til:
Da Cepos fuppede journalisterne | | Netavisen Pio

Lars Wernblad Hansen: Medierne slugte råt den liberalistiske propaganda om, at omfordeling og velfærd skader arbejdsmoralen. Men Cepos’ undersøgelse er bogstaveligt talt et sammenkog af halve sandheder.
...
Helt konkret har Cepos undersøgt sammenhængen mellem to spørgsmål i internationale spørgeundersøgelser (WVS/EVS) og graden af omfordeling i et land. De to spørgsmål går på, hvor højt respondenterne vægter ’hårdt arbejde’ som værdi i forhold til børneopdragelse, og hvordan respondenterne vægter arbejde i forhold til fritid.
Cepos hævder på baggrund af undersøgelsen at have dokumenteret, at jo mere omfordeling i et land, jo færre af respondenterne i landet vil svare, at de mener arbejde er en vigtig værdi i børneopdragelsen, og at de vægter arbejde frem for fritid. Cepos glemmer dog at fortælle er, at den sammenhæng faktisk kun eksisterer i halvdelen af de undersøgelser, man har foretaget.
...
Så lad os her til slut forsøge at hjælpe Cepos lidt og undersøge, om man fx i Danmark over de sidste ti år kan finde en sammenhæng mellem ændringer i omfordeling og ændringer i arbejdstid. Tal fra tænketanken Cevea viser, at den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark faldt med cirka 4 procent op gennem 00’erne, fra knap 36½ time i 2001 til 35 timer i 2010.
Ud fra Cepos’ rationale må det jo skyldes, at der er blevet mere omfordeling i Danmark de sidste ti år, så folk er blevet mere dovne og slapper mere af. En række undersøgelser – eksempelvis her, her og her – peger dog på, at det stik modsatte er tilfældet. Det tyder på, at der nok er andre forhold end blot graden om omfordeling, der spiller ind på spørgsmålet om, hvor meget man ønsker at arbejde.
...
Det er altså et godt stykke fra sandheden, når flere medier skriver, at ”Velfærd gør danskerne dovne og fattige”. For det første fordi sammenhængen kun eksisterer når man bruger en bestemt indikator for velfærdsstat, nemlig Gini-koefficienten. For det andet fordi danskerne kun indgår i en mindre del af undersøgelsen. For det tredje fordi Cepos måske nok dokumenterer et sammenfald når man måler på tværs af lande, men ikke en sammenhæng.

Og desuden - som jeg har skrevet tidligere, er der ikke engang en sammenhæng mellem hvor mange timer man arbejder og hvor godt et land klarer sig, så hvor vil de egentlig hen med deres snak om arbejdsmoral? CEPOS er som sædvanlig på glatis, både med hensyn til hvad de vil bevise og hvordan de prøver at bevise det. Har den snakke-tank overhovedet nogensinde givet et væsentligt bidrag til debatten?