Fra Invita til den indre fantasiløse usikkerhed

Det her billede - plastret op på vinduet i en Invita-køkkenforretning - er noget af det første, der møder mig, når jeg går ud af min port og drejer til højre: En 1:1 fotostat af Mads Christensen, der sælger køkkener.

Jeg giver det nærmest automatisk fingeren, samtidig med at spørgsmålene vælter frem i mit hoved: Hvorfor skal jeg være imponeret over dit køkken? Hvis jeg ikke har et Invita-køkken eller to guldure, kan jeg så ikke blære mig? Og hvis jeg ikke kan blære mig, er jeg så mindre succesfuld og eftertragtet end Mads Christensen og Invita-køkkenejere? Og hvordan kan jeg slippe ud af denne følelse af underlegenhed - udover at ryge i fælden og købe et Invita-køkken?

Jeg har aldrig ønsket mig hverken et samtalekøkken eller to guldure, så jeg burde bare ignorere Invitas opfordring til at dyrke blærerøvsmentaliteten. Men det kan jeg ikke, af flere grunde.

For det første fordi fotostaten af Mads Christensen kigger mig lige i øjnene. For det andet fordi tekstens blærerøvs-budskab henvender sig direkte til andre mennesker: Man kan ikke blære sig, hvis der ikke er nogen at blære sig overfor.

Og for det tredje er en blærerøvs underforståede budskab altid, at han har mere end den person, han henvender sig til: Der er jo ikke meget blær over at have to guldure, hvis alle andre har tre.

Mads Christensens reklamefigur står altså og råber mig ind i ansigtet: "Ha ha, jeg har mere end dig, din bums!" Den får mig til at føle mig mindre værd, hver gang jeg skal ned i Fakta. Alene fordi der skulle tjenes penge - af Mads C. som reklamestatist, og af Invita, der regner med at han kan sælge deres køkkener.

Som International Noise Conspiracy sagde: "Distasteful, ugly and cheap - that's how you make me feel!"



Jamen, hvad er der nu i vejen med at blære sig? Dit mavesure væsen, må vi da ikke vise os frem? Skal vi bare være små og grå og ens alle sammen? Nej, for fanden! Men lad mig foreslå et andet koncept: Stolthed!

Både stolthed og blær tilfredsstiller vores behov for opmærksomhed og anerkendelse fra vores omverden. Men der er vigtige forskelle. Du kan være stolt af ting, som du ikke kan blære dig med - mens du kan blære dig af ting, som du ikke kan være stolt af.

Du kan være stolt af din indsats, eller af resultaterne af dine anstrengelser. Du kan være stolt af at have overvundet dig selv. Blær forholder sig kun til, hvad de andre har. Du kan blære dig med en Jaguar, som du har vundet i lotto - men det giver ikke rigtig nogen mening at være stolt af at vinde i lotto.

Du kan være stolt af at overvinde dig selv - og dét fører ind på områder som at kende dig selv, dine styrker og svagheder og egne dybe ønsker. At ekspandere som menneske! Blær fører dig ind på en konkurrence om at se ud som om du har mere eller er mere end naboen, som et mål i sig selv (og på den måde fyrer blær også samtidig op under den Jantelov, som blærerøve ellers brokker sig over).

Vi har alle sammen mulighed for at blive stolte, hvis vi gør en indsats. Men der er, groft sagt, kun plads til én blærerøv i pyramiden - og det er oven i købet underordnet, hvordan man er nået frem til at kunne blære sig; det er kun skinnet, der tæller.


Både stolthed og blær kan ægge til konkurrence. Men jeg påstår, at den konkurrence, der kommer ud af at fokusere på stolthed, er både sundere og større end den, der kommer af at fokusere på blær. Der er både plads til flere discipliner og flere forskellige spillere end på blærerøvsbanen - det er sund kappestrid kontra ræset om guldkalven. Stolte mennesker er eksempler til efterfølgelse. Blærerøve er konkurrenter, der skal nakkes.

Blær, i sin yderste klammeste & lammeste konsekvens, gør livet mindre og fladere - reducerer det til penge, statussymboler og udvendighed, kvinden i dit liv reduceret til "en lækker røv" (som M.C. siger i kampagnens tv-reklame) og andre mennesker reduceret til tilskuere og trappetrin i en desperat og forfejlet jagt på selvværd og mening.

Skulle jeg føle mig underlegen overfor folk, der ikke kan forestille sig en større og rigere verden end dét? Nej, det er vist ingen grund til.

Her er Invitas 'Den indre blærerøv'-kampagneside, hvis du ikke har set tv-reklamen endnu.

p.s. ... jeg bliver i virkelig dårligt humør af at være så negativ. Jeg har jo hverken noget imod kvalitetskøkkener eller selvglæde - vi skal sgu' være glade for os selv. Jeg kan godt lide, at Mads Christensen er derude... i hvert fald noget af ham - jeg bryder mig ikke om hans tøjsmag, men hey, lad 1000 æstetikker blomstre! Jeg kan godt lide at han er en fuckin' provo, og tanken om overflod og champagne får også mit hjerte til at banke hurtigere. Mmmh, Mads... kom herover og sæt dig på mit skød, så jeg kan nappe dig lidt i øret, din lille frækkert!
Pointe? Der er tonsvis af ting her i livet, der er større, vildere, gladere og mere sexede end øget salg af køkkener, statusræs og økonomisk vækst... sku' vi ikke bruge vores tid og energi på dem i stedet - Isaac, hvad siger du?