Nysprog anno 2013

Det samfund, vores folkevalgte ledere prøver at vedligeholde, bryder sammen uden en hvis mængde arbejdsløshed. Alligevel taler de, som om arbejdsløshed er noget man frivilligt vælger; noget, man kan slippe for i morgen; noget, som alt for mange mennesker er godt tilfredse med at bruge deres tid på.

Det er så åbenlyst og skamløst en frækhed, at en enkelt stemme som denne blogger føler sig magtesløs, og bliver nødt til at kalde på hjælp fra anerkendte autoriteter. Hit it, George:

Gribe nogle af samfundets muligheder? Jeg får, som arbejdsløs, lyst til at skrige HVOR ER DEEEEEEEEE?
Og - et passivt liv på overførselsindkomst? Et passivt liv? Mit liv er sgu ikke passivt, din fuckin mæfikke - dit liv er passivt, for du accepterer helt passivt alle de fordomme om de arbejdsløse som bliver kolporteret af Dem Der Ejer Produktionsmidlerne - og som vi alle sammen ved (også dig, Margrethe Vestager, for du har læst de skrifter jeg snakker om), så sidder Dem Der Ejer Produktionsmidlerne også på Kulturen: På de historier, der bliver fortalt om hvordan samfundet hænger sammen og fungerer.

Vi har brug for modhistorier til alle historierne om Dovne Robert etc.:
Her er historien om dengang 'da arbejdsløshed blev selvforskyldt' - "Det var det ikke i 1970’erne, og det var først et stykke op i 1980’erne, at nyliberale ideer om arbejdsløshed begyndte at slå igennem i Danmark." Vendepunktet var en vismandsrapport fra 1988.

Kronik i Politiken af 3Fs forbundsformand og forbundssekretær - de skriver bl.a. om Flittige Frits, der har søgt 1500 (et tusinde fem hundrede) jobs og ikke fået et: 

Arbejdsgivervenlige medier stempler ledige danskere som dovne. Historierne tåler ikke et faktatjek.