Sproget er ikke bare ord, sproget er en verden ... i forandring

Den engelske psykolog Oliver James har en klumme i the Guardian, og skriver her om sprog:
So, here's a carefully packaged sentence that shows me in my best light | guardian.co.uk

(...) public figures and now members of the general public have started prefacing something they are about to say with the word "so" when it is a packaged exercise in self-presentation.

You may think this is a trivial matter but remember George Orwell's famous exhortations about the importance of the use of language in public life. As he showed in his book 1984, language can be manipulated to change reality.

(...) I think all this So-ing may be a symptom of broader trends. It is a fact that we have become what Erich Fromm characterised as marketing characters in a marketing society. Such characters experience themselves as commodities whose value and meaning are externally determined. They define themselves by having rather than being, by what they own, not who they are. This homo consumens is a thing to be bought and sold, just like a house or a car.

In a society where people market themselves as commodities, starting a sentence with 'so' signals a desire to impress.

Jeg kan ikke finde en dansk parallel til lige ordet 'so', men jeg har lagt mærke til en generel tone, hvor folk kan beskrive deres oplevelser med et ordvalg, der halvvejs får det til at lyde som en reklame-speak - en reklame for dem selv som unikke individer. I modsætning til halvfjerdserne og firserne, hvor taleren var i baggrunden, og fokus var på kritik og skepsis overfor det emne, man talte om. Tiderne skifter hele tiden.

Hm. Og nu på jagt efter eksempler...

Nysprog anno 2013

Det samfund, vores folkevalgte ledere prøver at vedligeholde, bryder sammen uden en hvis mængde arbejdsløshed. Alligevel taler de, som om arbejdsløshed er noget man frivilligt vælger; noget, man kan slippe for i morgen; noget, som alt for mange mennesker er godt tilfredse med at bruge deres tid på.

Det er så åbenlyst og skamløst en frækhed, at en enkelt stemme som denne blogger føler sig magtesløs, og bliver nødt til at kalde på hjælp fra anerkendte autoriteter. Hit it, George:

Gribe nogle af samfundets muligheder? Jeg får, som arbejdsløs, lyst til at skrige HVOR ER DEEEEEEEEE?
Og - et passivt liv på overførselsindkomst? Et passivt liv? Mit liv er sgu ikke passivt, din fuckin mæfikke - dit liv er passivt, for du accepterer helt passivt alle de fordomme om de arbejdsløse som bliver kolporteret af Dem Der Ejer Produktionsmidlerne - og som vi alle sammen ved (også dig, Margrethe Vestager, for du har læst de skrifter jeg snakker om), så sidder Dem Der Ejer Produktionsmidlerne også på Kulturen: På de historier, der bliver fortalt om hvordan samfundet hænger sammen og fungerer.

Vi har brug for modhistorier til alle historierne om Dovne Robert etc.:
Her er historien om dengang 'da arbejdsløshed blev selvforskyldt' - "Det var det ikke i 1970’erne, og det var først et stykke op i 1980’erne, at nyliberale ideer om arbejdsløshed begyndte at slå igennem i Danmark." Vendepunktet var en vismandsrapport fra 1988.

Kronik i Politiken af 3Fs forbundsformand og forbundssekretær - de skriver bl.a. om Flittige Frits, der har søgt 1500 (et tusinde fem hundrede) jobs og ikke fået et: 

Arbejdsgivervenlige medier stempler ledige danskere som dovne. Historierne tåler ikke et faktatjek.

Et KÆMPE bål af tre en halv million tusindkrone-sedler ...

... det er, hvad danske kommuner har lavet i år. Fordi de tror de kan spare penge på at fjerne forebyggelse hos børn og unge: 

Næsten en halv mia. kr. forventer kommunerne at spare på udsatte børn og unge, viser budgettal for 2013.

- Altinget.dk: Sparekniv skærer dybest hos udsatte børn

Men det er ikke en besparelse, for vi kommer til at bruge de samme penge plus 3,5 milliarder kroner på de samme børn - bare længere ude i fremtiden. Kommunernes "besparelse" svarer altså til at lægge tre en halv million tusindkrone-sedler i en stor bunke og sætte ild til dem.

Besparelsen går ud på at sætte børn med seriøse psykiske problemer i plejefamilier, i stedet for at sætte dem på behandlingshjem. Men de her børn er fucked up i en grad, så en plejefamilie bare ikke hjælper en meter.

Derfor kommer de her børn til at vokse op og blive fucked up voksne i en blanding af kriminalitet, stofmisbrug og overførselsindkomst. I Sverige har de regnet på hvad det vil koste:

- Meget forenklet kan man sige, at hvis vi satser 500.000 på et lille barn, der har problemer i skolen - og det er en stor satsning - lykkes det så i to procent at vende udviklingen til det bedre, så har den her investering kunnet betale sig, siger den svenske nationaløkonom Ingvar Nilsson.

Også penge at spare i Danmark

Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, har overført de svenske tal til danske forhold. Her viser regnestykket, at en merinvestering på fire milliarder ville kunne give en besparelse i omegnen af 15-17 milliarder kroner. (Kriminelle koster kassen - dr.dk/DR1/Penge)

Eller på formel: (udgift i år) x 4 = (besparelse i fremtiden). Hvis man kører regnestykket den anden vej, bliver det (besparelse nu) x 4 = (udgift i fremtiden). Og så har vi det fantastiske billede af millioner af brændende tusindkrone-sedler...

Hæv skatterne nu, så vi får råd til at forebygge. Det er det billigste på langt sigt.

CEPOS argumenterer ikke - de påstår uden beviser

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har siden 2005 arbejdet for et samfund for de velhavende. Et "fuck you, I got mine!"-samfund. Et hver-for-sigfund. De er gode til at lyde overbevisende, selv når deres argumenter er noget vrøvl. Og CEPOS er ligelade med om de vrøvler, så længe de kan forlange at topskatterne skal sænkes. Jeg er træt af dem. Riv masken af CEPOS nu. -- #3:

Det er ikke kun mig, der synes at der ikke er noget indhold i CEPOS' indspark i samfundsdebatten. Allerede i 2006 gav fem 'Master i Professionel Kommunikation'-studerende fra RUC et akademisk syrebad til CEPOS' propaganda, med denne projektrapport: Et par borgerlige ord fra CEPOS - diskursanalyse af politisk kommunikation.

Her analyserer de et par tekster fra CEPOS, og bemærker blandt andet, at "begge tekster indeholder eksempler på påstande, hvis rygdækning mangler". Eller med andre ord: Hey CEPOS, det er jo bare noget I siger!

Rapportens konklusion er, at med undtagelse af specifikt økonomiske forhold får CEPOS deres synspunkter igennem ved ganske simpelt at påstå, påstå og blive ved med at påstå, uden overhovedet at forsøge at underbygge deres påstande.

CEPOS er med andre ord ikke en tænke-tank. Det er en Panzer-tank. Vil vi have sådan en i dansk politik?

Intet demokrati uden respekt for modstanderen
Det gør mig så harm. Hvis det her demokrati skal fungere, så bliver man nødt til at have en moral. Man bliver nødt til at argumentere i god tro, give plads til modsatte synspunkter, lytte når modstanderen taler, indrømme når man har det svagere argument, og selv sørge for kun at føre sobre argumenter på banen.

Hvis det er i orden at snyde, lyve, fordreje, manipulere og overdøve - hvis vi ikke længere har respekt for hinanden - så kan vi lige så godt bare kaste stemmeurnerne i havnen, begynde at slås og finde ud af, hvem der faktisk er den stærkeste.

Gad vide hvad CEPOS' cheføkonom Mads Lundby Hansen (billedet herunder) ville synes om dén måde at klare tingene på?

Cepos: Regnestykket behøver ikke hænge sammen, bare topskatten bliver sænket

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har siden 2005 arbejdet for et samfund for de velhavende. Et "fuck you, I got mine!"-samfund. Et hver-for-sigfund. De er gode til at lyde overbevisende, selv når deres argumenter er noget vrøvl. Og de er ligelade med om de vrøvler, så længe de kan forlange at topskatterne skal sænkes. Jeg er træt af dem. Riv masken af CEPOS nu. -- #2:

CEPOS' cheføkonom Mads Lundby Hansen vil have flere til at læse til læge, fordi læger i gennemsnit tjener mange penge - og derfor på papiret bidrager mere til samfundet end fx arkitekter.
    Han vil styre styre folk ind på "de rette uddannelser" ved at opkræve 5-10.000 kroner pr. semester, for så skal folk da nok begynde at tænke over, hvor pengene skal komme tilbage fra i sidste ende. Og så, mener han, vil folk hellere læse til læge, fordi der tilsyneladende er mange penge i det fag.

Men når læger i gennemsnit tjener mange penge, er det ikke kun på grund af en høj løn. Det er i høj grad også fordi der er meget få arbejdsløse læger, som kan trække ned i gennemsnittet.

Hvis vi fik flere læger, ville den enkelte naturligvis have mindre at lave og altså tjene færre penge, og så ville den gennemsnitlige indkomst pr. læge falde, og vi ville være lige vidt. Det er matematik for burhøns. Men åbenbart ikke for CEPOS-økonomer.

Men det er heller ikke så vigtigt for cheføkonom Mads Lundby Hansen - så længe han (igen, igen, igen) kan sige at det er nødvendigt med "en afskaffelse af topskatten."

Ugebrevet A4 - Skal samfundet bestemme studiet?