DR2 laver kun fantastiske programmer! Og her er endnu et: Religionsparasitten - dr.dk/DR2/VidenOm. Videnskabsjournalisten Lone Frank interviewer antropolog Pascal Boyer om hans tanker om, hvorfor religiøse idéer er så gode til at bide sig fast i vores hjerner.
Pascal Boyer er en af de klogere hoveder indenfor den ny religionsforskning, der prøver at lægge religionen under videnskabens mikroskop, og undersøger den med alle midler - psykologiske eksperimenter, hjerne-scanning etc.
Hans konklusion er, at religion så at sige er er en tanke-parasit, der hæfter sig på de dele af vores hjerne, som beskæftiger sig med vores sociale liv og med at holde udkig efter farer. Fx er mennesket et gruppedyr, og derfor er det vigtigt for os hvad de andre tænker, når de ser os - bifalder de vores handlinger, eller misbilliger de dem? Dén opmærksomhed fører direkte til idéen om en altseende og dømmende gud.
Omvendt er vi også opmærksomme på, hvilke intentioner ande mennesker har med os, og det bliver til idéen om, at den altseende gud også har et formål med os.
Vi er også opmærksomme på, om en bevægelse i en busk bare skyldes vinden, eller om det er et rovdyr, der ligger på lur. Selvom vi ikke kan se rovdyret, kan vi sagtens forestille os, at det er der. Det fører fx til tanker om, at der må være en mening med livet - og desuden til konspirationsteorier med mere.
"Ingen religion" giver ikke fred på jord
Lone Frank er en typisk hardcore ny-ateist i stil med Richard Dawkins. Hun vil gerne afskaffe religion, blandt andet fordi hun ser religion som kilde til krig og splid. Men jeg synes hun kommer til at blande tingene sammen her: Det er snarere gruppetænkning, Os mod Dem, der ligger bag, når religioner støder sammen (kombineret med et slagsmål om ressourcer, som altid). Religion kan let erstattes af troen på en anden fælles sag - nationalisme, politiske bevægelser, fodbold-hooliganisme og så videre. Det kan endda være noget så simpelt og dumt som om man er på holdet med de gule eller de grønne t-shirts. Hvad vi samles om er egentlig ligegyldigt, vi vil bare gerne finde sammen om et eller andet.
Hvad kan vi så bruge religion til?
Religion er noget vås. Idéen om at der er en gud er noget vås. Men det forhindrer ikke, at religiøse idéer kan bruges konstruktivt. Der er ikke noget i vejen for, at en tanke-parasit kan bruges fornuftigt - trangen til at høre eller skabe musik menes fx også at være en tanke-parasit på de sociale kredsløb i hjernen. Og dén parasit vil vi jo gerne både beholde og udvikle.
Religion kan bruges bevidst til at sparke dele af hjernen i gang, som vi ellers ikke kan kontrollere, og fx overbevise os selv om, at vi har medvind, at vi nok skal klare det. Og kan gøre det med mere styrke end den rene bevidsthed:
I "Elendighedens London og Paris" beskriver George Orwell, hvordan han og russeren Boris leder efter arbejde som køkkenpersonale. Udsigterne til at finde noget er små, og Orwell er på randen til at give op. Boris, der i mod, kaster sig på knæ og anråber sin skytshelgen, og får overbevist sig selv om, at hun er med ham, og vil sørge for at han finder det forjættede arbejde.
Det er her, overtro har sin styrke. Selvom vores bevidste og rationelle sider vurderer sitationen som umulig, kan religionen give os en fanatisk overbevisning om, at det nok skal lykkes alligevel. Så hvis man kan håndtere at have begge tanker i hovedet samtidig - at der ikke er guder, og at guderne hjælper og støtter dig - er religiøsitet slet ikke nogen dårlig motivator.
Du vil vide mere:
Pascal Boyer: Religion explained - hvorfor er guder så menneskelige? Hvorfor ved de altid, hvad vi foretager os? Og hvorfor er der ikke nogen guder, der kun eksisterer om onsdagen?
Tor Nørretranders: At tro på at tro - Nørretranders samler en lang række dybe tanker om fordele og bagsider ved religion, og prøver at få dem til at gå op i en højere enhed.
George Orwell: Elendighedens London og Paris (el. Paris og London på vrangen)
Musik som parasit: Finsk undersøgelse - "The results suggest that the neurobiology of music perception and production is likely to be related to the pathways affecting intrinsic attachment behavior."
Pascal Boyer er en af de klogere hoveder indenfor den ny religionsforskning, der prøver at lægge religionen under videnskabens mikroskop, og undersøger den med alle midler - psykologiske eksperimenter, hjerne-scanning etc.
Hans konklusion er, at religion så at sige er er en tanke-parasit, der hæfter sig på de dele af vores hjerne, som beskæftiger sig med vores sociale liv og med at holde udkig efter farer. Fx er mennesket et gruppedyr, og derfor er det vigtigt for os hvad de andre tænker, når de ser os - bifalder de vores handlinger, eller misbilliger de dem? Dén opmærksomhed fører direkte til idéen om en altseende og dømmende gud.
Omvendt er vi også opmærksomme på, hvilke intentioner ande mennesker har med os, og det bliver til idéen om, at den altseende gud også har et formål med os.
Vi er også opmærksomme på, om en bevægelse i en busk bare skyldes vinden, eller om det er et rovdyr, der ligger på lur. Selvom vi ikke kan se rovdyret, kan vi sagtens forestille os, at det er der. Det fører fx til tanker om, at der må være en mening med livet - og desuden til konspirationsteorier med mere.
"Ingen religion" giver ikke fred på jord
Lone Frank er en typisk hardcore ny-ateist i stil med Richard Dawkins. Hun vil gerne afskaffe religion, blandt andet fordi hun ser religion som kilde til krig og splid. Men jeg synes hun kommer til at blande tingene sammen her: Det er snarere gruppetænkning, Os mod Dem, der ligger bag, når religioner støder sammen (kombineret med et slagsmål om ressourcer, som altid). Religion kan let erstattes af troen på en anden fælles sag - nationalisme, politiske bevægelser, fodbold-hooliganisme og så videre. Det kan endda være noget så simpelt og dumt som om man er på holdet med de gule eller de grønne t-shirts. Hvad vi samles om er egentlig ligegyldigt, vi vil bare gerne finde sammen om et eller andet.
Hvad kan vi så bruge religion til?
Religion er noget vås. Idéen om at der er en gud er noget vås. Men det forhindrer ikke, at religiøse idéer kan bruges konstruktivt. Der er ikke noget i vejen for, at en tanke-parasit kan bruges fornuftigt - trangen til at høre eller skabe musik menes fx også at være en tanke-parasit på de sociale kredsløb i hjernen. Og dén parasit vil vi jo gerne både beholde og udvikle.
Religion kan bruges bevidst til at sparke dele af hjernen i gang, som vi ellers ikke kan kontrollere, og fx overbevise os selv om, at vi har medvind, at vi nok skal klare det. Og kan gøre det med mere styrke end den rene bevidsthed:
I "Elendighedens London og Paris" beskriver George Orwell, hvordan han og russeren Boris leder efter arbejde som køkkenpersonale. Udsigterne til at finde noget er små, og Orwell er på randen til at give op. Boris, der i mod, kaster sig på knæ og anråber sin skytshelgen, og får overbevist sig selv om, at hun er med ham, og vil sørge for at han finder det forjættede arbejde.
Det er her, overtro har sin styrke. Selvom vores bevidste og rationelle sider vurderer sitationen som umulig, kan religionen give os en fanatisk overbevisning om, at det nok skal lykkes alligevel. Så hvis man kan håndtere at have begge tanker i hovedet samtidig - at der ikke er guder, og at guderne hjælper og støtter dig - er religiøsitet slet ikke nogen dårlig motivator.
Du vil vide mere:
Pascal Boyer: Religion explained - hvorfor er guder så menneskelige? Hvorfor ved de altid, hvad vi foretager os? Og hvorfor er der ikke nogen guder, der kun eksisterer om onsdagen?
Tor Nørretranders: At tro på at tro - Nørretranders samler en lang række dybe tanker om fordele og bagsider ved religion, og prøver at få dem til at gå op i en højere enhed.
George Orwell: Elendighedens London og Paris (el. Paris og London på vrangen)
Musik som parasit: Finsk undersøgelse - "The results suggest that the neurobiology of music perception and production is likely to be related to the pathways affecting intrinsic attachment behavior."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar