Personen falder fra hinanden: Der er et utal af variationer af denne buddhistiske anekdote om den kinesiske kejser Wu - der var kendt for at have bygget buddhistiske templer, hospitaler, skoler med videre - som møder Bodidharma, den første buddha, og bliver drevet til vanvid af den vise mands tilsyneladende dunkle tale.
Kejser Wu: Hvor meget fortjeneste har jeg opnået ved mit virke?
Bodidharma: Ingen.
Kejser Wu: Hvad er den endegyldige sandhed?
Bodidharma: Der er ingen sandhed.
Kejser Wu: Hvem er det, der står foran mig?
Bodidharma: Det ved jeg ikke.
Der er ikke nogen fast kerne. Bodidharma er ikke buddhist, lærd, inder, risvins-connaisseur, filatelist eller nogen af de 1000 andre identiteter, der kan beskytte ham mod tomheden ved at sætte et fast skema op for hans adfærd: Jeg er inder, og derfor gør jeg sådan her, tænker således, klæder mig på denne måde... "Inder" er ikke det, Bodidharma er. Men hvad er han så? Jeg kan mærke et stort rum et sted i mit hoved - der er intet i rummet, men det er ikke tomt; det er åbent.
Kroppen falder fra hinanden: Vi render rundt med ca. 100.000 milliarder bakterier i
kroppen. Og det er ikke helt til at sige, hvor bakterierne hører op og mennesket begynder, mener forskerne:
Kejser Wu: Hvor meget fortjeneste har jeg opnået ved mit virke?
Bodidharma: Ingen.
Kejser Wu: Hvad er den endegyldige sandhed?
Bodidharma: Der er ingen sandhed.
Kejser Wu: Hvem er det, der står foran mig?
Bodidharma: Det ved jeg ikke.
Der er ikke nogen fast kerne. Bodidharma er ikke buddhist, lærd, inder, risvins-connaisseur, filatelist eller nogen af de 1000 andre identiteter, der kan beskytte ham mod tomheden ved at sætte et fast skema op for hans adfærd: Jeg er inder, og derfor gør jeg sådan her, tænker således, klæder mig på denne måde... "Inder" er ikke det, Bodidharma er. Men hvad er han så? Jeg kan mærke et stort rum et sted i mit hoved - der er intet i rummet, men det er ikke tomt; det er åbent.
Kroppen falder fra hinanden: Vi render rundt med ca. 100.000 milliarder bakterier i
kroppen. Og det er ikke helt til at sige, hvor bakterierne hører op og mennesket begynder, mener forskerne:
“Human beings are not really individuals; they’re communities of organisms.”Materien falder fra hinanden: Har du nogensinde kigget på dine hænder? Jeg mener, sådan virkelig kigget på dem? De forsvinder, jo mere du zoomer ind på dem. Glat hud bliver til et bjerglandskab af porer, der opløser sig i celler, molekyler... Det ene øjeblik er dine hænder lige foran dig, det næste øjeblik er grænsen mellem det, der er dine hænder, og alt det, der ikke er, blevet væk. Alt, hvad jeg ser, er vibrerende atomer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar