Hippier som jeg selv har i årevis råbt op om, at det umuligt kan være godt for noget at bruge sit liv på bare at rage flere ting til sig. Og det er ikke bare en løs påstand - psykologen Tim Kasser dokumenterer det i bogen The High Price of Materialism.
Faktisk er den konstante jagt på ydre anerkendelse og flere forbrugsgoder direkte usund, siger Tim Kasser.
Tim Kasser leder psykologi-afdelingen på Knox College i Illinois. 'The High Price of Materialism' er de samlede resultater af hans undersøgelser af, hvad det betyder for dit psykiske helbred at fokusere på materielle og ydre værdier: "... people whose values center on the accumulation of wealth or material possessions face a greater risk of unhappiness, including anxiety, depression, low self-esteem, and problems with intimacy—regardless of age, income, or culture."
Bogen er vel at mærke ikke bare teori og spekulationer. Tim Kasser (det er ham på billedet til højre) når frem til sine konklusioner ved først at vurdere interviewpersonernes grad af materialisme med spørgeskemaer, hvorpå han tester deres psykiske helbred, med ret skræmmende resultater.
I den milde ende har folk, der i hans skemaer kommer ud som mere materialistisk indstillede, fx mareridt seks gange så hyppigt som folk, der i højere grad fokuserer på indre værdier.
Det her billede - plastret op på vinduet i en Invita-køkkenforretning - er noget af det første, der møder mig, når jeg går ud af min port og drejer til højre: En 1:1 fotostat af Mads Christensen, der sælger køkkener.
Jeg giver det nærmest automatisk fingeren, samtidig med at spørgsmålene vælter frem i mit hoved: Hvorfor skal jeg være imponeret over dit køkken? Hvis jeg ikke har et Invita-køkken eller to guldure, kan jeg så ikke blære mig? Og hvis jeg ikke kan blære mig, er jeg så mindre succesfuld og eftertragtet end Mads Christensen og Invita-køkkenejere? Og hvordan kan jeg slippe ud af denne følelse af underlegenhed - udover at ryge i fælden og købe et Invita-køkken?
Jeg har aldrig ønsket mig hverken et samtalekøkken eller to guldure, så jeg burde bare ignorere Invitas opfordring til at dyrke blærerøvsmentaliteten. Men det kan jeg ikke, af flere grunde.
For det første fordi fotostaten af Mads Christensen kigger mig lige i øjnene. For det andet fordi tekstens blærerøvs-budskab henvender sig direkte til andre mennesker: Man kan ikke blære sig, hvis der ikke er nogen at blære sig overfor.
Og for det tredje er en blærerøvs underforståede budskab altid, at han har mere end den person, han henvender sig til: Der er jo ikke meget blær over at have to guldure, hvis alle andre har tre.
Mads Christensens reklamefigur står altså og råber mig ind i ansigtet: "Ha ha, jeg har mere end dig, din bums!" Den får mig til at føle mig mindre værd, hver gang jeg skal ned i Fakta. Alene fordi der skulle tjenes penge - af Mads C. som reklamestatist, og af Invita, der regner med at han kan sælge deres køkkener.
Som International Noise Conspiracy sagde: "Distasteful, ugly and cheap - that's how you make me feel!"
Jamen, hvad er der nu i vejen med at blære sig? Dit mavesure væsen, må vi da ikke vise os frem? Skal vi bare være små og grå og ens alle sammen? Nej, for fanden! Men lad mig foreslå et andet koncept: Stolthed!
Både stolthed og blær tilfredsstiller vores behov for opmærksomhed og anerkendelse fra vores omverden. Men der er vigtige forskelle. Du kan være stolt af ting, som du ikke kan blære dig med - mens du kan blære dig af ting, som du ikke kan være stolt af.
Du kan være stolt af din indsats, eller af resultaterne af dine anstrengelser. Du kan være stolt af at have overvundet dig selv. Blær forholder sig kun til, hvad de andre har. Du kan blære dig med en Jaguar, som du har vundet i lotto - men det giver ikke rigtig nogen mening at være stolt af at vinde i lotto.
Du kan være stolt af at overvinde dig selv - og dét fører ind på områder som at kende dig selv, dine styrker og svagheder og egne dybe ønsker. At ekspandere som menneske! Blær fører dig ind på en konkurrence om at se ud som om du har mere eller er mere end naboen, som et mål i sig selv (og på den måde fyrer blær også samtidig op under den Jantelov, som blærerøve ellers brokker sig over).
Vi har alle sammen mulighed for at blive stolte, hvis vi gør en indsats. Men der er, groft sagt, kun plads til én blærerøv i pyramiden - og det er oven i købet underordnet, hvordan man er nået frem til at kunne blære sig; det er kun skinnet, der tæller.
Både stolthed og blær kan ægge til konkurrence. Men jeg påstår, at den konkurrence, der kommer ud af at fokusere på stolthed, er både sundere og større end den, der kommer af at fokusere på blær. Der er både plads til flere discipliner og flere forskellige spillere end på blærerøvsbanen - det er sund kappestrid kontra ræset om guldkalven. Stolte mennesker er eksempler til efterfølgelse. Blærerøve er konkurrenter, der skal nakkes.
Blær, i sin yderste klammeste & lammeste konsekvens, gør livet mindre og fladere - reducerer det til penge, statussymboler og udvendighed, kvinden i dit liv reduceret til "en lækker røv" (som M.C. siger i kampagnens tv-reklame) og andre mennesker reduceret til tilskuere og trappetrin i en desperat og forfejlet jagt på selvværd og mening.
Skulle jeg føle mig underlegen overfor folk, der ikke kan forestille sig en større og rigere verden end dét? Nej, det er vist ingen grund til.
p.s. ... jeg bliver i virkelig dårligt humør af at være så negativ. Jeg har jo hverken noget imod kvalitetskøkkener eller selvglæde - vi skal sgu' være glade for os selv. Jeg kan godt lide, at Mads Christensen er derude... i hvert fald noget af ham - jeg bryder mig ikke om hans tøjsmag, men hey, lad 1000 æstetikker blomstre! Jeg kan godt lide at han er en fuckin' provo, og tanken om overflod og champagne får også mit hjerte til at banke hurtigere. Mmmh, Mads... kom herover og sæt dig på mit skød, så jeg kan nappe dig lidt i øret, din lille frækkert! Pointe? Der er tonsvis af ting her i livet, der er større, vildere, gladere og mere sexede end øget salg af køkkener, statusræs og økonomisk vækst... sku' vi ikke bruge vores tid og energi på dem i stedet - Isaac, hvad siger du?
Glem Mars i et stykke tid. Næste skridt ud i SPAAAAAACE er at lande på en asteroide: NASAs officielle næste mission er en bemandet asteroide-landing i 2015.
Fordelen ved asteroider er at de er lette at tage hjem fra - de har nærmest ingen tyngdekraft, så man skal ikke tage særlig meget ekstra brændstof med for at lette fra dem. Måske er der endda is, så hjemturen kan klares pr. dampmaskine. Turen vil i sig selv naturligvis give en masse erfaring i, hvordan vi skal rejse gennem verdensrummet. Og der vil sikkert være både platin og guld at grave op (fx nok ti gange mere guld end i de bedste guldminer på denne planet).
Nu bygger NASA jo ikke selv sine rumskibe. I denne omgang er det Lockheed Martin, verdens største våbenfabrikant, der har udtænkt planerne for rumskibet. Og deres motivation er deprimerende gammeldags: Sikkerhed, nysgerrighed og rigdom. Nysgerrighed er selvfølgelig altid godt, men resten? Sikkerhed i form af at beskytte Jorden mod dommedagslignende asteroidenedslag (en idé, som USAs militær kom op med i samme øjeblik Sovjetunionen faldt, og der manglede en ydre fjende at ruste sig mod), og så altså flere penge i form af platin, guld m.v. - er det virkelig hvad blomsten af vestens teknokrati kan komme op med af drømme om menneskehedens næste store skridt? Men OK - i sidste ende er det forhåbentlig bedre at Lockheed bruger deres energi på at komme ud i rummet end på at sælge våben til Israel og Saudi Arabien.
Hvad er der i vejen med Dansk Folkeparti? Hvorfor kan de ikke se, at de selv er den største hvervetjeneste for eventuelle islamister?
DF siger, at vi er én gruppe (danskerne) mod en anden gruppe (muslimer). Men hvis du hetzer en bestemt gruppe mennesker (som altså DF hetzer muslimer), går de i forsvarsposition. Det er elementær psykologi, undersøgt af rigtig mange folk i hvide kitler - fx Shah et. al. 2004.
At gå i forsvarsposition medfører blandt andet at - - man bliver mere lukket overfor mennesker, der ikke er med i ens egen gruppe - man bliver dårligere til at se muligheder og løsninger - man foretrækker at bruge gamle faste forklaringer til at løse nye og ukendte problemer - man er hurtigere til at lægge sig fast på én bestemt forklaring, i stedet for at overveje, om der kunne være andre forklaringer.
Så den måde, som DF farer frem mod muslimer på, betyder altså at muslimer bliver lukkede overfor ikke-muslimer, får sværere ved at se måder at løse denne konflikt på, foretrækker løsninger de allerede kender ( = bliver mere "muslimske"), og hellere vil vælge én enkel løsning i stedet for at vælge mellem flere nuancerede løsninger.
Og vi snakker her om en helt automatisk reaktion. Det har ikke noget at gøre med hvem du er, eller hvilken kulturel/religiøs/æstetisk/etc baggrund du har - sådan reagerer enhver menneskelige hjerne bare, før den tænker sig om to gange.
Ved at hetze alle muslimer øger DF altså risikoen for, at et eller andet fjols, der ikke kan finde ud af at tænke sig om to gange, bliver modtagelig for idéen om at "Verden er meget simpel - Vesten er din fjende, her er din selvmordsbombe."
(Udfra samme logik kommer det her indlæg så heller ikke til at overbevise én eneste DF'er om idiotien i deres politik: Jeg er tydeligvis ikke med i DFs gruppe, og derfor vil de bare afvise det automatisk. Men i det mindste har jeg fået luft.)
Da vi byggede maskinerne, lå der en lysende fremtid foran os, fri for det meste af det arbejde der er nødvendigt, for at vi kan "live long and prosper".
De drømme er røget i skraldespanden. Den lysende fremtid er gået op i profitmaksimering, øgede produktivitetskrav og deraf følgende frasortering af mennesker som ikke er 110% produktive samt stressning af dem der ikke bliver frasorteret, uholdbart overforbrug hjulpet af reklamebranchens pakning og salg af vores egne drømme til os selv, angst fordi vi aldrig får den lykke som vi lige har købt os til, tingsliggørelse af mennesker og mellemmenneskelige forhold, stigende ulighed i fordelingen af goderne i vores alle sammens verden...
Men jeg er heldigvis ligeglad. Hvis det er sådan I vil indrette verden, så kryber jeg sgu ned i de sprækker der stadig er tilbage, og genopdager en verden af skønhed, dybde, autenticitet, selverkendelse, forståelse, direkte aktion, glæde, stilhed og jublende støj.
For det kan stadig lade sig gøre. Det skal kunne lade sig gøre. Menneskets bevidsthed om sig selv og sit forhold til andre mennesker er for stor og smuk en anomali i det her enorme kolde verdensrum til at det kan lade sig gøre at ignorere den, at ignorere vores potentiale for at blomstre og leve, i stedet for bare at overleve - - i stedet for bare at overleve en tilværelse, hvis eneste mål er at dynge mere økonomisk vækst på et bruttonationalprodukt, som alligevel er revnende ligeglad med om vi lever eller dør, om vi drømmer eller bare er bevidstløse...
Hvornår fatter I at det vores alle sammens verden? Hvornår finder I ud af at det her er et SAMfund og ikke et HVER-FOR-SIG-fund? Fuck økonomisk vækst som målestok for hvor godt vi har det. Menneskelig vækst er den eneste målestok for mennesker.
13 millioner grader varm, 1,4 million km i diameter, indeholder mere end 99% af alt stof i solsystemet, og alt i alt så ærefrygtindgydende, at meget få religioner har én dedikeret sol-gud; solens overvældende kvaliteter flyder over i det meste af det, der overhovedet er værd at tilbede.
NASA har fået deres Solar Dynamics Observatory op at køre - den nye information er mest oplysninger, billederne ligner stort set hvad man har set allerede. Men det er stadig lidt af et chok at se denne kæmpe på nærmere hold, som den svæver derude i det sorte tomrum.
Hvad er værst - ødelæggelse eller sygdom til døden? De gamle forstod, at man må vælge: Ødelæggelse ved dæmonen Pazuzu eller sygdom ved dæmonen Lamashtu.
Pazuzu er den sydvestlige vinds dæmon - der, hvor de altædende græshoppesværme kommer fra; den vind, der bringer tørke og hungersnød. Og han er den dæmon man påkalder for at beskytte sig mod Lamashtu, der bringer pest og stjæler livet fra børn og kvinder: "Jeg er Pazuzu, søn af Hanpa, konge over de onde ånder fra luften, som kommer voldsomt fra bjergene og spreder megen ødelæggelse." Han bringer en vind så voldsom at den lægger menneskenes byer øde, men beskytter dem mod sygdom, afkræftelse, svækkelse. Han er selv en ond ånd, men holder samtidig andre onde ånder væk, og beskytter således mennesket mod sygdom og død.
I en tidlig inkarnation, som stormfuglen Zu, stjal han skæbnetavlerne fra dragen Tiamat - brød loven og tog skæbnen i sine egne hænder, så at sige.
Mahatma Gandhi siger: "Det er bedre at vi er voldelige, hvis der er vold i vore hjerter, end at skjule sin impotens under dække af ikke-voldelighed."
... og jeg falder naturligvis over Pazuzu, fordi han er et af de stærkeste billeder i min barndoms tegneserier, Adele Blanc-Secs ekstraordinære oplevelser. Filmatiseret af Luc Besson, men kom den nogensinde op i biograferne herhjemme?
Hippier som jeg selv har i årevis råbt op om, at det umuligt kan være godt for noget at bruge sit liv på bare at rage flere ting til sig. Og det er ikke bare en løs påstand - psykologen Tim Kasser dokumenterer det i bogen The High Price of Materialism.
