Denne historie er aflyst - den omtalte paragraf blev fjernet 1. januar 2015.
Hvis du er arbejdsløs, kan du forlange, at det offentlige opretter en bestemt løntilskudsstilling til dig.
Hvis du er arbejdsløs, kan du forlange, at det offentlige opretter en bestemt løntilskudsstilling til dig.
Dybt
begravet i bunken af love, som man
skal overholde, når man er arbejdsløs, ligger et par paragraffer,
som giver dig mulighed for at forlange at få en løntilskudsstilling i det offentlige. Det er et midlertidigt og lavtlønnet job, men dog et job.
I
'Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats' står, at alle offentlige
arbejdspladser har pligt til at oprette et bestemt antal
løntilskudsstillinger. Loven
giver samtidig jobcenteret ret til at forlange, at en offentlig
arbejdsplads opretter en bestemt løntilskudsstilling. Arbejdspladsen
kan sige nej, men så skal de til gengæld betale din understøttelse
i den periode, ansættelsen ville have varet.
Paragrafferne
står helt nøjagtigt i kapitel ni i 'Bekendtgørelse af
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats':
§ 56. Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution har kommunerne, regionerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud (...).§ 56 a. Jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads (...) til rådighed (...).
Så
hvis du fx gerne vil prøve dine evner som gartner af, kan du altså
bede Københavns Teknik- og Miljøforvaltning om at oprette en
løntilskudsstilling som gartner i 'Center for Drift, Indre By'.
Arbejdsministeren
siger at den er god nok
Men
kan det nu virkelig passe? Det lyder næsten for vildt at man skulle
kunne tvinge Systemet til at gøre noget som helst.
Jeg har heller ikke umiddelbart fundet nogen, der har prøvet at bruge
paragrafferne i virkeligheden. Men ifølge tidligere
arbejdsminister Mette Frederiksen er
den altså god nok. Det ved jeg fordi jeg har spurgt hende.
Selvom
de forskellige dele af det offentlige (stat, kommuner og regioner)
har fået at vide, hvor mange stillinger de skal oprette, så sker
det bare ikke - stillingerne bliver ganske enkelt ikke oprettet. Jeg
skrev til arbejdsministeren for at få svar på, hvordan man så får
det offentlige til at oprette disse stillinger, og hun svarede blandt
andet:
"Arbejdsgiveren skal stille pladsen til rådighed inden for en frist på 24 dage. Hvis arbejdsgiveren ikke overholder det, skal arbejdsgiveren betale udgifterne til tilbud til den ledige i op til seks måneder.På den måde har offentlige arbejdsgivere en tilskyndelse til at stille en løntilskudsplads til rådighed, når jobcenteret beder om det, og der i øvrigt er plads inden for kvoten."
Initiativet
ligger altså hos os selv. Hvis det offentlige skal oprette de
løntilskudsstillinger, som det har pålagt sig selv at oprette, har
vi selv ansvaret for at det kommer til at ske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar