Hvorfor, Omar? To historier om samme sag

Hovedparten af avishistorierne om Omar Abdel Hamid el-Hussein har (naturligvis) enten udråbt det til islamisk terrorismes indtog i Danmark, eller fremhævet de omstændigheder i hans liv, der skubbede på, at han slog to uskyldige mennesker ihjel:

En mørk bølge af islamistisk terror har ramt Danmark

Attentatmand ytrede ønske om at kæmpe med Islamisk Stat i Syrien

Få minutter før angreb: Hævn over de vantro
Se hans uhyggelige synderegister: Tidligere domme afslører terroristens svaghed for våben

Barn af palæstinensiske flygtninge forråes af opvækst i socialt boligområde, får hash-psykose, lukker sig om sig selv og slår uskyldige ihjel
I 2011 mødte jeg gerningsmanden i Mjølnerparken
Den fortvivlede overfaldsmand
Den kvikke og antændelige mand endte som terrormistænkt

Det er naturligvis nødvendigt at man læser begge sider. Hvilket kan være sværere end man umiddelbart tror. Det er i hvert fald min erfaring. Selvom jeg kastede mig over (næsten!) alt hvad jeg kunne finde om manden, tog det mig alligevel tre dage at få læst de 'islamistisk terror'-orienterede artikler.
    Jeg brød mig ikke om den forklaring, de lagde op til: At 'islamistisk terrorisme' er  hovedforklaringen på Omar Hussein. For i kølvandet på den forklaring kommer som regel et krav om at lukke grænserne og give politiet flere penge - og intet andet. Det er mine politiske modstanderes forklaring, og dem kan jeg ikke bøje knæ for! Ligemeget om det så forhindrer en mere konstruktiv indsats mod mere terrorisme (eller hvad vi nu skal kalde det).

Helt overordnet mener jeg at der ikke kun er én forklaring på knægtens handlinger. Der er (som altid) rigtig mange:

• Barn af palæstinensiske flygtninge
• Bande-relationer - adgang til våben samt forråelse
• Alt for meget tjald
• Holde sine tanker for sig selv
• Lidt for hurtigt hoved der fører til lidt for hurtige, men velargumenterede og sammenhængende konklusioner
• Selve idéen om at denne form for terrorisme er en mulighed
• Påvirkning (fra hvem?) under fængselsophold

Det her er en ubehagelig liste ligemeget hvem man er. Man kan ikke fjerne nogen af leddene i ligningen uden at resultatet ændres - heller ikke de led der handler om inspirationen fra islamistisk terrorisme. Ville Omar Hussein have angrebet Krudttønden og den jødiske synagoge uden World Trade Center, bomberne i London og Madrid eller Charlie Hebdo? Det kan jeg simpelthen ikke få til at gå op.

Det er ubehageligt for mig at konkludere, at verden ikke ser ud som jeg gerne vil have - især når det handler om de helt grundlæggende følelsesmæssige værdier som fx om verden er farlig (fordi den er fyldt med mørke kræfter) eller ej.  For jeg lider lige så meget som alle andre af confirmation bias - vores tendens til udelukkende at søge information, der bekræfter hvad vi allerede (tror vi) ved.

Den tendens til bekræftelse løber mere af med os, desto stærkere følelser emnet vækker i os. Så jo mere vi føler trang til at lade os bekræfte, jo vigtigere er det at kæmpe imod.

For vores løsninger skal jo tage alle de virksomme dele af virkeligheden med i beregningen, hvis de virkelig skal virke. Og vi bliver også nødt til at sætte os ind i, hvilken virkelighed de andre danskere - dem, vi er uenige med - render rundt i, hvis vi skal kunne blive enige med dem om hvad vi gør nu.

Med andre ord, kære venstreorienterede læser: Læs mere BT og Jyllands-Posten, når du har allermindst lyst til det. Og mere Information og Politiken til den anden side, naturligvis.

Det bliver ikke rart, men tænk på det som intellektuel levertran.

Arbejdsløse kan forlange løntilskud i det offentlige

Denne historie er aflyst - den omtalte paragraf blev fjernet 1. januar 2015.

Hvis du er arbejdsløs, kan du forlange, at det offentlige opretter en bestemt løntilskudsstilling til dig.

Dybt begravet i bunken af love, som man skal overholde, når man er arbejdsløs, ligger et par paragraffer, som giver dig mulighed for at forlange at få en løntilskudsstilling i det offentlige. Det er et midlertidigt og lavtlønnet job, men dog et job.

I 'Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats' står, at alle offentlige arbejdspladser har pligt til at oprette et bestemt antal løntilskudsstillinger. Loven giver samtidig jobcenteret ret til at forlange, at en offentlig arbejdsplads opretter en bestemt løntilskudsstilling. Arbejdspladsen kan sige nej, men så skal de til gengæld betale din understøttelse i den periode, ansættelsen ville have varet.

Paragrafferne står helt nøjagtigt i kapitel ni i 'Bekendtgørelse af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats':

§ 56. Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution har kommunerne, regionerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud (...).

§ 56 a. Jobcenteret kan inden for kvoten anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en konkret løntilskudsplads (...) til rådighed (...).

Så hvis du fx gerne vil prøve dine evner som gartner af, kan du altså bede Københavns Teknik- og Miljøforvaltning om at oprette en løntilskudsstilling som gartner i 'Center for Drift, Indre By'.

Arbejdsministeren siger at den er god nok

Men kan det nu virkelig passe? Det lyder næsten for vildt at man skulle kunne tvinge Systemet til at gøre noget som helst.

Jeg har heller ikke umiddelbart fundet nogen, der har prøvet at bruge paragrafferne i virkeligheden. Men ifølge tidligere arbejdsminister Mette Frederiksen er den altså god nok. Det ved jeg fordi jeg har spurgt hende.

Selvom de forskellige dele af det offentlige (stat, kommuner og regioner) har fået at vide, hvor mange stillinger de skal oprette, så sker det bare ikke - stillingerne bliver ganske enkelt ikke oprettet. Jeg skrev til arbejdsministeren for at få svar på, hvordan man så får det offentlige til at oprette disse stillinger, og hun svarede blandt andet:

"Arbejdsgiveren skal stille pladsen til rådighed inden for en frist på 24 dage. Hvis arbejdsgiveren ikke overholder det, skal arbejdsgiveren betale udgifterne til tilbud til den ledige i op til seks måneder.

På den måde har offentlige arbejdsgivere en tilskyndelse til at stille en løntilskudsplads til rådighed, når jobcenteret beder om det, og der i øvrigt er plads inden for kvoten."

Initiativet ligger altså hos os selv. Hvis det offentlige skal oprette de løntilskudsstillinger, som det har pålagt sig selv at oprette, har vi selv ansvaret for at det kommer til at ske.