De arbejdsløse skal leve op til krav eller straffes - det offentlige slipper uden påtale

Beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen: Straffer de arbejdsløse
for ikke at leve op til krav, men ignorerer
når det offentlige - bl.a. hendes eget
ministerie - gør det samme.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har indført skrappere krav til kontanthjælpsmodtagere: Hvis ikke de søger nok jobs og søger "bredt, intensivt og realistisk", bliver der trukket i kontanthjælpen ved kasse 1.

Men mens kontanthjælpsmodtagerne skal straffes for ikke at gøre en indsats for at mindske arbejdsløsheden, slipper Mette Frederiksens eget ministerium afsted med præcis det samme - helt ustraffet. Og rigtig mange offentlige institutioner med hende.

Det offentlige skal oprette
stillinger til ledige, men gør det ikke
Siden 2009 har alle offentlige institutioner haft pligt til at oprette en vis mængde løntilskudsjobs. Det er stillinger, der er øremærket til ledige.

Men stillingerne bliver i stort omfang slet ikke bliver oprettet. Af alle landets ministerier, regioner og kommuner er det kun Kultur- og Udenrigsministeriet samt Randers og Skive kommune, der har opfyldt deres kvoter (nb: august 2013). Alle andre offentlige institutioner blæser det tilsyneladende en lang march, og mangler at oprette mellem 20 og 93 procent af deres løntilskudsstillinger.

Mette Frederiksens eget Beskæftigelsesministerium skal oprette 46 jobs, men er for tiden 17,2 stillinger bagefter. Ovre hos Margrethe Vestager i Økonomi- og Indenrigsministeriet mangler man stadig at oprette 20 ud af 30 påbudte stillinger. Det var Margrethe Vestager der forsvarede regeringens nedskæringer overfor de arbejdsløse med, at "der godt må være en tilskyndelse til at gribe nogle af samfundets muligheder." Javel. Kunne ministeren mon tænke sig fx at starte med at oprette de muligheder, hun har pligt til?

Ingen straf for offentlig dovenskab
Men der er heller ingen sanktioner overfor det offentlige. Det har ingen konsekvenser for nogen, at en kommune, en region eller et ministerie ikke er med til at bekæmpe arbejdsløsheden og få folk i arbejde. Her er der ingen, der bliver trukket i løn, fyret eller påtalt.

Den lov, som påbyder det offentlige at oprette løntilskudsstillinger, hører under Beskæftigelsesministeriet - Mette Frederiksens eget ministerie. Det er derfor også hende, der i sidste ende afgør, hvor mange stillinger der skal oprettes hvor. Og Arbejdsmarkedsstyrelsen, som hvert kvartal skriver op, hvor mange arbejdspladser det offentlige ikke har fået oprettet - ja, den hører også under Beskæftigelsesministeriet. Så hele problemet ligger på Mette Frederiksens bord. Alligevel har hun ikke taget det op.

Vil Mette Frederiksen indføre sanktioner overfor sig selv?
I parentes bemærket forsvarede Mette Frederiksen de såkaldte nyttejob, hvor kontanthjælpsmodtagere skulle samle hundelorte op, med at sige at nyttejobs ville "fremme oplevelsen af, at det er godt at have et arbejde og at gøre nytte for andre." Men helst ikke i hendes egne kontorgange, altså.

Straffe de arbejdsløse, hvis vi ikke synes de søger nok jobs? Naturligvis skal vi det!
Selv stille de jobs til rådighed, vi har pligt til? Njah, skal det nu også være nødvendigt ...

Jeg venter for øjeblikket på svar fra Mette Frederiksen på, hvorvidt hun overvejer at indføre sanktioner overfor de offentlige institutioner, der ikke gør en aktiv indsats for at bekæmpe den ledighed, som hun kalder "fortsat en af Danmarks største udfordringer." Når de arbejdsløse skal gøre en solid indsats for at undgå straf, kan man vel forlange det samme af dem, der har pligt til at oprette stillinger, så der faktisk er noget arbejde at søge.

Se her, hvor få løntilskudsstillinger staten har oprettet
- de samme tal for kommunerne
- og for regionerne

CEPOS-påstand: Omfordeling skader arbejdsmoralen. Men det passer (heller) ikke

Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS har siden 2005 arbejdet for et samfund for de velhavende. Et "fuck you, I got mine!"-samfund. Et hver-for-sigfund. De er gode til at lyde overbevisende, selv når deres argumenter er noget vrøvl. Og de er ligelade med om de vrøvler, så længe de kan forlange at topskatterne skal sænkes. Jeg er træt af dem. Riv masken af CEPOS nu. -- #4:

Netavisen Pio giver endnu et eksempel på, at CEPOS er så uvederhæftige, at de ikke er værd at lytte til:
Da Cepos fuppede journalisterne | | Netavisen Pio

Lars Wernblad Hansen: Medierne slugte råt den liberalistiske propaganda om, at omfordeling og velfærd skader arbejdsmoralen. Men Cepos’ undersøgelse er bogstaveligt talt et sammenkog af halve sandheder.
...
Helt konkret har Cepos undersøgt sammenhængen mellem to spørgsmål i internationale spørgeundersøgelser (WVS/EVS) og graden af omfordeling i et land. De to spørgsmål går på, hvor højt respondenterne vægter ’hårdt arbejde’ som værdi i forhold til børneopdragelse, og hvordan respondenterne vægter arbejde i forhold til fritid.
Cepos hævder på baggrund af undersøgelsen at have dokumenteret, at jo mere omfordeling i et land, jo færre af respondenterne i landet vil svare, at de mener arbejde er en vigtig værdi i børneopdragelsen, og at de vægter arbejde frem for fritid. Cepos glemmer dog at fortælle er, at den sammenhæng faktisk kun eksisterer i halvdelen af de undersøgelser, man har foretaget.
...
Så lad os her til slut forsøge at hjælpe Cepos lidt og undersøge, om man fx i Danmark over de sidste ti år kan finde en sammenhæng mellem ændringer i omfordeling og ændringer i arbejdstid. Tal fra tænketanken Cevea viser, at den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark faldt med cirka 4 procent op gennem 00’erne, fra knap 36½ time i 2001 til 35 timer i 2010.
Ud fra Cepos’ rationale må det jo skyldes, at der er blevet mere omfordeling i Danmark de sidste ti år, så folk er blevet mere dovne og slapper mere af. En række undersøgelser – eksempelvis her, her og her – peger dog på, at det stik modsatte er tilfældet. Det tyder på, at der nok er andre forhold end blot graden om omfordeling, der spiller ind på spørgsmålet om, hvor meget man ønsker at arbejde.
...
Det er altså et godt stykke fra sandheden, når flere medier skriver, at ”Velfærd gør danskerne dovne og fattige”. For det første fordi sammenhængen kun eksisterer når man bruger en bestemt indikator for velfærdsstat, nemlig Gini-koefficienten. For det andet fordi danskerne kun indgår i en mindre del af undersøgelsen. For det tredje fordi Cepos måske nok dokumenterer et sammenfald når man måler på tværs af lande, men ikke en sammenhæng.

Og desuden - som jeg har skrevet tidligere, er der ikke engang en sammenhæng mellem hvor mange timer man arbejder og hvor godt et land klarer sig, så hvor vil de egentlig hen med deres snak om arbejdsmoral? CEPOS er som sædvanlig på glatis, både med hensyn til hvad de vil bevise og hvordan de prøver at bevise det. Har den snakke-tank overhovedet nogensinde givet et væsentligt bidrag til debatten?