mandag den 28. november 2011

Stem på os, for vi vil heller ikke give jer det, I ikke har fået

Så er der ny opinionsmåling, hvor endnu flere vælgere er hoppet tilbage til de borgerlige:

Hver tredje vælger vil stemme på Venstre

Venstre har haft held med at gøre opmærksom på de steder, hvor nogle af regeringspartierne ikke har kunnet holde deres valgløfter, påpeger valgforsker Klaus Levinsen, Syddansk Universitet.

- Ordet løftebrud klæber ved, siger han.

Dem, vi stemte på, indførte ikke millionærskat, så derfor skal vi stemme på nogen andre, der... heller ikke vil indføre millionærskat? Detgiverjoingenmeningforfanden! Hvis man ikke kan se, at manglen på logik skriger til himlen, så er man altså dummere end en kuglestødskugle. Og hvis man oven i købet falder for det, så er man dummere end Joachim B. Olsen.

Kære venner, der er hoppet tilbage til de blå, sig nu at I gør det, fordi I synes, at Villy Søvndals engelsk-udtale er pinlig eller noget lignende ligegyldigt. Lad det bare ikke være fordi S-SF-R ikke er venstreorienterede nok.

... rent bortset fra at jeg slet ikke forstår, at valgløftebrud kan komme til at fylde mere i vores kollektive bevidsthed end lovbrud som fx dem, Claus Hjorth Frederiksen begik som beskæftigelsesminister. Ja, lovbrud. Og han fik lov at slippe afsted med det. Det (og meget mere) burde du faktisk læse om hos Forbryderalbum.dk: Minister for svindel: Claus Hjorth Frederiksen.

søndag den 11. september 2011

Danskprøve til alle!

Det er fint nok, at vi har fået en danskprøve, der kan skille fårene fra bukkene - som kan skille de indvandrere, der gerne vil være en engageret, bidragende og deltagende del af det danske velfærdsdemokrati fra de, der bare er en økonomisk byrde for det danske samfund. (Hvad koster DF's vælgere?)

Men det løser kun en del af problemet med udemokratiske parallelsamfund, der ikke kender de mest basale forhold i det land, de har valgt at bo i (DF-vælgere dumper paratviden om Danmark). Derfor bør målgruppen for testen udvides til at omfatte alle, der vil deltage i det danske samfund - modtage vores sociale ydelser, stemme til vore parlamentariske valg, køre på vores veje eller drikke af vores vandhaner.

Kan man ikke svare rigtigt på 32 ud af de 40 spørgsmål, bør der ikke være nogen kære mor, så er det ud af vagten. Man kan kalde det diskrimination - men det er kun til vores eget bedste.

tirsdag den 23. august 2011

Kamp-retorik i politik gør folk mere klar til at bruge vold

I Danmark startede Anders Breiviks bombe og massakre på Utøya en diskussion om tonen i debatten om perkerne - hvor højrefløjen stod klippefast på, at det var perverst at bruge noget som helst andet end Breivik selv som forklaring, fordi det ville svare til at fratage ham skylden (med undtagelse af præst og debattør Sørine Gotfredsen, som meget smagfuldt skrev, at det da helt åbenlyst var indvandringen, der fik ham til det). Mantraet lød, at "det var ikke vores skyld, for det var udelukkende hans egen."

Men hvad så - vil en bramfri debat give Breivik-typer luft, så de ikke går amok? Eller vil det tværtimod give dem rygdækning for deres holdninger, og ophidse dem til at træde over stregen? Der kom aldrig andet end meninger på bordet. Og meninger er ikke godt nok, hvis der står menneskeliv på spil. Kan vi få nogen fakta, tak? Ja, vi kan:

En undersøgelse fra Michigan Universitet viser, at voldelig politisk retorik gør mennesker, der i forvejen er voldeligt anlagt, dobbelt så klar som ellers til at bruge vold i politik. Der er desuden en klar sammenhæng mellem aggressive holdninger og adfærd.

Deltagerne i undersøgelsen læste én af to forskellige udgaver af nedenstående tekst, som enten brugte ordet 'fight', eller erstattede det med 'work':
Fighting/Working for You
For almost 25 years, I’ve been fighting/working hard for you. And with your support, I will continue to fight/work for you in Washington. In these tough times, we need to fight for/do what’s right for our country. That means fighting/working hard to ensure equal opportunities for everyone in life. As your representative, I promise to fight/work for all the people, not the powerful interests. But I can’t win this battle/race without your help. Together, we can build a better future.
Bagefter svarede de på, hvor enige de var med følgende spørgsmål:
“When politicians are damaging the country, citizens should send threats to scare them straight.”
“The worst politicians should get a brick through the window to make them stop hurting the country.”
“Sometimes the only way to stop bad government is with physical force.”
“Some of the problems citizens have with government could be fixed with a few well-aimed bullets.”
“Citizens upset by government should never use violence to express their feelings.”
'Fight'-udgaven af teksten fik de deltagere, der i forvejen var aggressivt anlagt, til at udtrykke større sympati med at bruge vold mod politiske modstandere. 6-13 procent af deltagerne var klar til at bruge vold mod en politisk modstander.

Der er altså et grundlag under frygten for, at fx Sørine Gotfredsens konstante påkaldelse af at "volden vil bryde ud, når islam og kristendom støder sammen" kan blive en selvopfyldende profeti.

Violent political rhetoric fuels violent attitudes

fredag den 12. august 2011

London-optøjer: Jeg er ligeglad med jer andre, jeg vil bare ha' frihed, magt og bling

De sidste 20-30 år er de rige blevet rigere, og de fattige blevet fattigere. Something's got to give.
Growing Unequal? Income Distribution and Poverty in OECD Countries

Optøjer, i hvert fald på overfladen, er som regel politisk motiverede. Men London har lige oplevet, hvordan en kritisk masse af apolitiske mindre-bemidlede ser ud. De kæmper ikke imod noget, og slet ikke for at ændre samfundet - de kæmper udelukkende for sig selv, som nyliberalisterne efterhånden har fået banket ind i deres hoveder, at de skal. For frihed til at gøre som de har lyst til, og for materiel gevinst. Teenagere om hvorfor de deltog i optøjerne:
‘We just want to show these rich people who own these businesses that we can do what we like.’
‘Yeah, we just want to show the police that we can do what we like.’
Hvorfor skulle man ikke også bare kaste sig ud i det, tage for sig af livets kage? Hvad er der at miste? Friheden? Frihed til hvad? At bevæge sig rundt i et forbrugersamfund uden at kunne forbruge giver ikke en følelse af frihed - det giver en følelse af at være lukket ude... At kunne køre rundt med politiet må til gengæld være vanvittigt berusende. Det, og at skaffe sig en taskefuld af de Hugo Boss-produkter, som store gadereklamer altid vifter dig om næsen med, men som du bare ikke har nogen udsigt til at få råd til ... Styrke! Frihed! Bling!
Quiassaca, a third-year student at Kingston College and a promising footballer, took part in looting around Sloane Square after heading to the affluent west London area "to cause chaos", the court was told.

In what the prosecutor said was a "remarkably candid" confession Quiassaca told police he had taken part in the violence because of his "resentment" towards the police.
- London riots: youth who admitted looting felt 'resentment' towards police - guardian.co.uk

I ville have personlig frihed og selvtilstrækkelighed, så det er hvad I får... Den engelske forfatter og journalist Hari Kunzru siger det vidunderligt koncentreret:
In a society that has abandoned or devalued most forms of mutual assistance in favour of a solipsistic entrepreneurialism, it's hardly surprising that, faced with the end of the good times, people help themselves. Fear and greed are our ruling passions. That's true of the kids smashing shop windows to steal trainers. It's also true of the MPs fiddling their expenses, the police officers taking backhanders, the journalists breaking into phones. Why wouldn't they? Why wouldn't any of us? The example has been set by our new masters, the one per cent for whom and by whom we're governed. The ability of powerful actors in the financial markets to socialise risk while privatising profit appears, to the financial peasantry, indistinguishable from organised crime. No reason for the rest of us to stand on ceremony.
edit: Det med 'mindrebemidlede' var vist en automatreaktion (men resten står jeg stadig ved). De anholdte ser virkelig ud til at være helt almindelige forbrugere - The Guardian nævner alt fra jura-studerende og en datter af succesfuld forretningsmand til folk, der lyder tæt på at være hjemløse. Tjek fx billederne af denne poptøs, hvis mor så hende kaste sten på tv og meldte hende til politiet. Ikke ligefrem din standard autonome type, vel?

torsdag den 14. juli 2011

Dine børn arver din stress

De påvirkninger, som du får fra din omverden - den mad du spiser, den luft du indånder, den omsorg du modtager og så videre - ændrer på, hvilke af dine gener der kommer til udtryk. Og den ændring bliver sendt videre til dine børn.

Man har den sidste håndfuld år været ret sikker på, at der var sådan en effekt: Forsøgsmus, der blev stresset i de første uger af deres levetid, fik frygtsomme og deprimerede unger - også selvom disse unger havde haft en tryg opvækst. Det har bare ikke før nu været klart, hvordan effekten opstod.

DNA ligger normalt hårdt pakket sammen inde i cellekernen, viklet ind i et bestemt protein. Men stress kan få dette protein til at gå op, og derved kan gener, der ellers bare har været pakket af vejen, blive aktive.

Når cellen med det nu oppakkede protein deler sig, så er proteinet i de nye celler også gået op i limningen. Og hvis cellen er en æg- eller sædcelle, bliver hele pakken altså sendt videre til næste generation.

Nå - det er jo heldigvis bare videnskab, og skal ikke distrahere os fra hovedopgaven, som jo er at øge produktiviteten, så vi kan få banket bruttonationalproduktet endnu højere op. Kom så, tjep tjep, hvad dælen nøler du for? Kineserne er lige i hælene på dig, din nabos mobiltelefon er en nyere model end din egen, etc etc...

Unzipped chromosomes pass on parental stress - health - 27 June 2011 - New Scientist

torsdag den 30. juni 2011

Væk med al skat!

Fjern al skat! Fra nu af skal alle selv betale for deres egne valg, og for de konsekvenser, som de valg får. Vil du uddanne dig til et eller andet tåbeligt humanistisk, som der helt åbenlyst ikke er noget arbejde i? OK, men du betaler selv, og forsørger dig selv bagefter.

Der er ikke noget, der hedder "samfundets ansvar". Alt er personligt ansvar - ægte, fuldt ud dækkende personligt ansvar: Virksomheder skal selv forsørge de ansatte, som de fyrer, når virksomheden (efter eget frit valg) rykker produktionen til Polen. Landbruget skal selv betale for at få renset det grundvand, det (efter eget frit valg) har forurenet. Mærsk betaler selv for at genoprette biodiversiteten, når hvaler svømmer op på stranden, fordi kæmpe containerskibe (efter Mærsks eget frie valg) larmer så meget, at hvalerne ikke kan bruge deres sonar.

Reklameindustrien m.v. betaler selv en rimelig andel af de siliconebryster, som unge piger mener, de skal have for at leve op til det kvindeideal, de møder i samme industris produkter, og de tusind andre psykiske småskavanker, der opstår som følge af industriens (egne og helt frit valgte) forsøg på at gøre folk utilfredse med sig selv.

Husejere, der sælger så dyrt som muligt, betaler selv for tag over hovedet til dem, der ikke kan betale de nye, højere priser (sammen med ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, de politiske partier der åbnede for husprisernes himmelflugt, og alle andre parter, der efter deres egne frie valg deltager i dét cirkus).

Hvem skal betale, når perkerne ude i Tingbjerg (efter eget frit valg) brænder biler af? Det skal de selv, naturligvis - sammen med alle de dørmænd, der frit valgte at afvise dem på diskoteker, DF, som selv helt frit valgte at køre en segregerende og aggressionsfremmende hetz mod alt, der lugter lidt af hvidløg, de arbejdsgivere, som frit og helt på eget ansvar fravalgte alle ansøgninger med mærkelige fremmede navne ... etc etc.

Jeg havde nær sagt at dén vil jeg gå til valg på - men nej, jeg vil være advokat i stedet. Der bliver nemlig alvorligt brug for advokater, når vi skal have afgjort, hvem der har ansvaret for hvad-som-helst. For jeg har en fornemmelse af, at rigtig mange mennesker vil prøve at skubbe det personlige ansvar for deres egne frie valg over på næste led i kæden af de konsekvenser, som enhver handling har for den omverden, som de frit har valgt stadig at leve i.

fredag den 15. april 2011

Børsmæglere tænker ikke logisk

Når børsmæglere skal sætte prisen på en aktie, bruger de den viden, de allerede har om, hvordan aktiepriser opfører sig. Også selvom det svar, de så kommer frem til, er rationelt forkert.

Et hold tyske psykologer stillede en række spørgsmål om aktiekurser til dels 19 børsmæglere, og dels 19 meteorologer, der ikke havde nogen erfaring med aktiemarkedet. Børsmæglerne var gode til at finde de rigtige svar, hvis det passede til det, de vidste i forvejen om at sætte prisen på en aktie. Men når spørgsmålet gav en konflikt mellem, hvad mæglerne allerede 'vidste' var sandt, og hvad der rent logisk ville være rigtigt, så foretrak de et svar, der passede med deres gamle viden - og i de situationer klarede de sig faktisk dårligere end meteorologerne.

Den opførsel, mener de tyske psykologer, kan have været en medvirkende årsag til finanskrisen: Aktiemarkedet begyndte at opføre sig anderledes, men mæglernes hjerne fortsatte i 'business as usual'-mode.

Ikke at man kan anklage børsmæglerne for at tænke, som de gør. Enhver menneskehjerne vil helst vil gøre så lidt arbejde som muligt. Derfor bygger vi modeller op af, hvordan verden hænger sammen og hvordan vi skal opføre os i den, og vi vil som regel hellere trække sådan en tanke-model i automaten end bruge energi på at tilberede en ny helt fra grunden. Det er oven i købet en fælde, som professionelle lettere falder i, fordi de tiere har arbejdet med en bestemt model af virkeligheden, og den derfor sidder bedre fast.

Psykologernes anden vigtige konklusion var derfor også, at det vil være naivt at stole på, at finansmarkedet kan regulere sig selv. For ligemeget hvor tillidsvækkende og autoritets-inspirerende jakkesæt folk trækker i, og ligemeget hvor meget de prøver at fremstå som kølige, rationelle og ansvarlige finansfolk, så er deres hjerne stadig indrettet til at tage den lette, gamle og velkendte løsning. Præcis som hos alle os andre.

Forskellen på dem og andre mennesker er så til gengæld, at deres selvtillid er blæst ud af proportioner.

The Illogicality of Stock-Brokers: Psychological Experiments on the Effects of Prior Knowledge and Belief Biases on Logical Reasoning in Stock Trading

... og her er et andet tegn på at børsmæglere også er mennesker: De får flere mareridt, når det går dårligt for dem - Dream characteristics of stock brokers after a major market downturn

foto: brokershandsontheirfacesblog (fotos af børsmæglere på vej til at få mareridt - tjek det ud!)

torsdag den 14. april 2011

Fagre Nye Verden: Du er ikke et menneske, du er arbejdskraft

Bortset fra flyvende biler flyder det over med eksempler på, at vi faktisk lever i fremtiden lige nu. Men den her er ikke til at komme udenom - "1984" har været skræmmebilledet af et totalitært fremtidssamfund i så mange år, og så viser det sig, at det var Aldous Huxleys "Fagre Nye Verden" fra 1932, der ramte mest plet: Tag din soma, eller bliv hældt ud af samfundet.

"Fagre Nye Verden" foregår i "anno 632 efter Henry Ford", og er Huxleys forestillinger om 'det ultimative diktatur': I stedet for at få folk til at makke ret ved at slå dem i hovedet med knipler, er det meget mere effektivt at stoppe piller i hovedet på dem, som giver en følelse af lykke (eller i det mindste tilfredshed), ligemeget hvor elendige deres omstændigheder så er. I et interview fra 1962 fortæller Huxley om sine tanker bag bogen:
It seems to me that the nature of the ultimate revolution with which we are now faced is precisely this: That we are in the process of developing a whole series of techniques which will enable the controlling oligarchy - who have always existed and presumably will always exist - to get people to love their servitude. (...)

"Brave New World" is an account of society making use of all the devices available in order, first of all, to standardize the population, to iron out inconvenient human differences. (...)

If you can get people to consent to the state of affairs in which they're living - the state of servitude, the state of having their differences ironed out, and being made amenable to mass production methods on the social level, if you can do this, then you are likely to have a much more stable and lasting society. A much more easily controllable society than you would if you were relying wholly on clubs and firing squads and concentration camps. (...)

There is for example the pharmacological method; this is one of the things I talked about in Brave New World. I invented a hypothetical drug called SOMA, which of course could not exist as it stood there because it was simultaneously a stimulant, a narcotic, and a hallucinogen, which seems unlikely in one substance. But the point is, if you applied several different substances you could get almost all these results even now. (...)

In the hands of a dictator, these kind of substances could be used with complete harmlessness [uskadelige for kroppen, men stadig aktive i hjernen], and the result would be - you can imagine a euphoric that would make people thoroughly happy even in the most abominable circumstances. (...)
Det kunne jo lyde som lykkepiller. Men det bliver bedre endnu - Information fortæller at Ny medicin skal skabe bedre samfundsborgere:
Lægemidler som Prozac, der ændrer en patients mentale tilstand, har allerede en vis indvirkning på moralsk adfærd, men forskerne forudsiger, at fremtidige medicinske fremskridt kan skabe langt mere sofistikerede manipulationer.

Feltet er i sin vorden, men »meget langt fra at være science fiction«, siger Dr. Guy Kahane, vicedirektør i Oxford Centre for Neuroethics.

»Videnskaben har ignoreret moralsk forbedring indtil videre, men det spørgsmål rejser nu en stor debat,« siger han. »Der er allerede en voksende mængde af forskning, som falder inden for denne beskrivelse. Undersøgelser viser, at visse lægemidler påvirker de måder, hvorpå mennesker reagerer på moralske dilemmaer ved at øge deres følelse af empati og gruppetilhørsforhold og ved at reducere deres aggression.«


"Så, Alex, sid stille mens du får din moralske forbedring..."
Fagre Nye Verden? Måske er det snarere A Clockwork Orange, der er oplægget. For det er ikke frivilligt, om du vil tage dine piller, hvis du er på overførselsindkomst:
(opdatering februar 2013: Efter regeringsskiftet har arbejdsløse igen fået ret til at sige nej til medicinering - i hvert fald i en tre-årig forsøgsperiode.)

Spis lykkepiller eller mist sygedagpenge
DRs 21 Søndag havde 20. marts tvangsmedicinering af sygedagpengemodtagere på programmet: Struer kommune forlangte, at Jeanette Quaade skulle tage lykkepiller, hvis hun fortsat ville have sygedagpenge. Ankestyrelsen underkendte Struer, men kommunen bliver nødt til at fortsætte med at stille den slags krav, forklarer Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj: "Der er jo en praksis, og den praksis læner sig op ad den lovgivning der er."

Og den lovgivning vil beskæftigelsesminister Inger Støjberg ikke lave om - hun siger i 21 Søndag, at "hun er tilfreds med de nuværende regler om, at folk, der er på sygedagpenge skal medvirke til at blive raske, og at de ikke må sige nej til medicinering."

21 søndags udsendelse - indslaget starter ca 13 minutter inde.

Men hverken Struers borgmester eller Inger Støjberg er jo onde. De gør bare, hvad de får besked på af deres indkaldte eksperter. Aldous Huxley frygtede, hvilket samfund man kunne få, hvis en diktator fik disse kemiske våben i hænderne. Men som en anden død mand, William S. Burroughs, sagde:
"We have a new type of rule now. Not one-man rule, or rule of aristocracy or plutocracy, but of small groups elevated to positions of absolute power by random pressures and subject to political and economic factors that leave little room for decision.
They are representatives of abstract forces who have reached power through surrender of self. The iron-willed dictator is a thing of the past. There will be no more Stalins, no more Hitlers.
The rulers of this most insecure of all worlds are rulers by accident. Inept, frightened pilots at the controls of a vast machine they cannot understand, calling in experts to tell them which buttons to push."
Erstat 'abstract forces' med 'market forces', og så er billedet vist ved at være fremkaldt.

Det kapitalistiske system forventer, at hver mand tager sin medicin og passer sin træning. I et kapitalistisk samfund er det kapitalen, der stiller de krav, du skal leve op til. Og kravet er, at du skal være en god arbejdskraft. Ministerierne skriver lovene, ja, men som sagt - "inept, frightened pilots at the controls of a vast machine they cannot understand."

Som en forretningsmand forklarede mig: "Hele idéen med at vi skal holde op med at ryge er, at du skal være en god og sund arbejdskraft. Der sker jo aldrig noget, hvis ikke erhvervslivet har brug for, at det sker." Han mente i øvrigt, at den næste krig kommer til at stå om alkohol: Anti-rygningen startede i Californien, hvor de nu er nået til at servere alkoholfri vin til måltiderne, så du til hver en tid kan præstere dit bedste på jobbet dagen efter.

I Danmark er vi så bare sprunget direkte til tvangsmedicinering og tvangs-fitness af arbejdskraftreserven - de arbejdsløse, de mindre-end-gennemsnitligt-produktive og så videre.

Men er det ikke godt at slippe for at være deprimeret og angst? Jo. Det er godt at komme gennem sin depression. Men en depression (så længe den ikke er sygelig, naturligvis!) er hjernens måde at fortælle dig, at dit liv ikke fungerer - at du fx skal finde en anden strategi, eller skrue ned for dine forventninger til dig selv. Den tvinger dig ind i en tænkepause, som er dybt ubehagelig, men også dybt nødvendig: BBC News - Is depression good for you?

Det er altså en sund menneskelig reaktion på en syg situation, som flere kommuner og Inger Støjberg ikke vil tillade folk at have. Der er ikke tid til at du kan være menneske, for du skal være arbejdskraft.

Hvis din depression kommer af arbejds-stress, så vil lykkepiller svare til, at en maskinsnedker kommer noget lokaltbedøvende på den afsavede finger, så han ikke behøver stoppe arbejdet. Selvmorderisk idioti, med andre ord. I kapitalismens hellige navn.

Aldous Huxley - The Ultimate Revolution : Internet Archive - optagelse af interviewet med Huxley
Aldous Huxley: The Ultimate Revolution, March 20, 1962 - udskrift af samme interview (på det hysterisk konspirations-paranoide og ufrivilligt morsomme website Infowars.com, så er du advaret)
Fagre Nye Verden på Kbh. Bibliotek
1984 vs. Fagre Nye Verden på Wikipedia - et par gode perspektiver og forslag til videre læsning
Ridley Scott og Leonardo DiCaprio vil filmatisere Fagre Nye Verden - det bliver i så fald tredje gang det sker

tirsdag den 5. april 2011

Så ser man lige Lars Løkke prøve at løbe fra regningen...

Lars Løkke Rasmussen holdt i dag status over sine to år som statsminister (Jyllands-Posten: Løkke: Krisen var ikke min skyld). Han prøvede ved lejligheden som skrevet at lægge ansvaret for den økonomiske krise fra sig, ved blandt andet andet at kalde krisen en tsunami (meget billigt og letgennemskueligt retorisk kneb, der skal få det til at lyde som om små statsministre ikke har nogen som helst mulighed for at styre deres lands økonomi). Og videre:

Løkke ville på pressemødet ikke give den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en del af skylden for den økonomiske krise, og ville heller ikke selv tage ansvaret.

»Jeg tror, at der er almindelige accept af, at jeg ikke har skabt denne krise, men jeg har haft ansvaret for at styre fri,« sagde Lars Løkke Rasmussen.


BEEEEEP. Forkert svar. Den økonomiske krise var jeres skyld.

For det første skabte I boligboblen i et forsøg på at få gang i økonomien: Skatterne på fast ejendom blev fastfrosset, hvilket førte til at friværdierne steg, hvilket fik husejerne til at belåne friværdien og købe samtalekøkkener m.v. for deres lånte penge. Der var opsving i økonomien i en periode - men da huspriserne nåede et niveau hvor almindelige lønninger ikke havde skyggen af en chance for at følge med længere, brast dén boble naturligvis.

For det andet har I kæmpet for en kultur, der fokuserer ensidigt på penge og prestige: Økonomisk vækst er meningen med livet, og de der rundkredssamtaler skal stoppes med hård hånd. Til gengæld har I set stort på værdier som integritet, samarbejde og samtale (Fx: Per Stig Møller der mente at juraen ikke tillod en Irak-krig men blev banket på plads af sin chef, eller "der er ikke noget at komme efter," eller "nu slukker jeg mikrofonen," ). Og dén kultur, og mennesker med dén form for bevidsthed, vil udnytte enhver mulighed for at rage til sig og se ud som en vinder (hej, Penkowa). Og vil gøre det med glæde, lige meget hvor amoralsk og langtids-uholdbar deres opførsel så er: Bolighajer, børsnarkomaner og så videre.

Resten af de fadæser, hvormed I lagde grunden til den nuværende krise - at slække på reglerne for bankers udlån, muligheden for afdragsfrie boliglån m.v. - kunne du læse mere detaljeret om i Politiken i sommers: Foghs fejlplacerede selvforherligelse.

Det korte af det lange er, at den politik, der skabte det kunstige, låne-financierede og midlertidige opsving, var præcis den samme politik, der skabte det efterfølgende krak.

Og det var jeres politik. Din politik.

søndag den 20. marts 2011

"Slås? Skal vi ikke hellere kneppe?"

Hjerneforskere fra Californa Institute of Technology har lokaliseret de grupper af celler, der styrer henholdsvis sex og aggression. Det spændende er, at de står fysisk klods op og ned ad hinanden i hjernen, og at de påvirker hinanden.

Det område i hjernen, der hedder hypothalamus, står for alle vores mest grundlæggende impulser - sult, søvn, sex, aggression med videre. Forskerne fandt som de første frem til helt præcist hvilke grupper af nerveceller, der får han-mus til henholdsvis at parre sig og angribe, og at cellerne er viklet tæt ind i hinanden: Hvis hypothalamus er Danmark, så er sex- og aggresionscellerne noget i retning af højre og venstre side af Nørrebrogade.
Det var som sagt et museforsøg, men lige i denne sammenhæng kan man godt blande mus og mænd sammen, for hypothalamus er den ældste del af hjernen, og fungerer i det store og hele ens i alle pattedyr.

Ved hjælp af en smule genetisk manipulation kunne forskerne tænde for de aggressive celler, når de flashede musen med en blå laser. Det vil sige - det kunne de ikke, når musen var i gang med at parre sig. Forskernes konklusion er, at når sex-cellerne arbejder, lægger de samtidig en dæmper på aggressions-cellerne.

Den anden side af sagen er så naturligvis (satyrligvis?), at der var aggressions-celler, der arbejdede hos han-musen, mens den knaldede - så der har vi den rå sex, bidmærkerne, gode knald efter heftige skænderier osv.

Sex-cellernes generelle dæmpende effekt var i øvrigt meget kortvarig, så man kan altså nok ikke i det lange løb erstatte krig med kopulation, hvor tiltalende den tanke ellers er.

I den totalt useriøse afdeling er jeg desuden glad for, at en af min barndoms tegneserie-lektioner, fra 70er-undergrundsstriben Harold Hedd, ikke var helt på vildspor -
Harold Hedd går på bar, kommer til at vælte en macho-idiots øl, og prøver at redde sig ud af et optræk til slagsmål ved at tilbyde at kneppe i stedet. Machoen spørger rasende om Harold er bøsse:

Ikke at det formilder machoen - men da han langer ud efter Harold Hedd, kommer han så til gengæld til at vælte en barsk rockers øl. Og så kører møllen, og Harold undslipper i slagsmålets forvirring. Jaja, der er altid en større abe. Men det er en helt anden historie...

Flere detaljer:
Shedding light on sex and violence in the brain
Small Part Of Brain Itching For A Fight - Science News
Caltech-Led Team Pinpoints Aggression Neurons in the Brain
Den oprindelige undersøgelse i Nature:
Functional identification of an aggression locus in the mouse hypothalamus : Nature : Nature Publishing Group
Harold Hedd: Harold Hedd - ComicWiki