Buddha sagde: ”Stol ikke på noget, alene fordi en masse mennesker siger det. Stol ikke på noget, alene fordi det kommer fra en autoritet” (i min frie oversættelse).
Og det er værd at huske sig selv på. For vi ved jo alle sammen, at danskerne ikke vil betale mere i skat: Nationalbankens direktør Nils Bernstein bliver citeret i Børsen for at "vi har nået smertegrænsen for skat". Direktøren for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd siger, at vi befinder os ved slutningen af en epoke, hvor skattetrykket ikke kan vokse yderligere.
Så burde der jo ikke være noget at diskutere. Autoriteterne er enige: Vi vil ikke betale mere i skat.
Men øh... Jo vi vil! Det står i Børsen, af alle steder. Skattenægternes yndlingsavis skriver om en rundspørge, hvor 2 ud af 3 af os siger "Jo, vi vil faktisk gerne betale mere i skat!": Danskerne vil betale mere i skat
Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan der kan opstå sådan en enighed i den offentlige debat om noget, som helt åbenlyst er lodret forkert!
Er det dovenskab – at man ikke gider undersøge, hvad skatteyderne egentlig mener? Inkompetence – at man ikke kan finde ud af at spørge? Er det fordi man er ligeglad? Er det fordi d'herrer kun bevæger sig i vellønnede cirkler, hvor topskattelettelser virkelig giver kassen?
Det er især til at tude af raseri over, at Nils Bernstein får lov til at slippe afsted med sin påstand. For i den tale, han bliver citeret fra, siger han (med lidt andre ord), at han gætter på at smertegrænsen er nået. Ingen komplicerede nationaløkonomiske argumenter eller noget som helst i den dur - han gætter bare. Gætter? Hvad er der sket med at gå ud og undersøge virkeligheden, Bernstein? Røg det ud i 2001 sammen med eksperterne? … for slet ikke at tale om, at han siger det efter at ham og hans rige venner har fået skattelettelser. Din skat er ikke steget, Bernstein, den er faldet!
Smertegrænse, min bare røv!
Bernstein: Smertegrænsen for skat er nået
Skattetrykkets epoke er slut - dr.dk/P1/Krause på tværs/Udsendelser
Ingen kommentarer:
Send en kommentar